Kendte danskere sælger genbrugstøj for Røde Kors
Pressemeddelelse januar 29, 2018 Røde Kors Nødhjælp Genbrug ModeDe er stylet i genbrugstøj fra Røde Kors og ligner en hel million. I år er det sanger og tidligere X Factor-dommer Mette Lindberg, skuespiller Sarah-Sofie Boussnina og den filmaktuelle skuespiller Claes Bang, der poserer i genbrugstøj for Røde Kors. Alle stiller op gratis.
Billederne bliver vist i Eurowoman, som udkommer i starten af februar 2018. Her fortæller de kendte, hvorfor genbrug er god stil.
”Jeg er stor tilhænger af genbrug. Vi skal passe på de ting, vi har. Det er da fristende med helt nyt tøj fra en modebutik, men i en genbrugsbutik danner du din helt egen stil,” siger Mette Lindberg.
”I den overforbrugskultur vi lever i, er det jo virkelig i orden med genanvendelse,” siger Claes Bang.
Sarah-Sofie Boussnina slår også et slag for, at genbrug er cool og at vi ikke skal overforbruge og tilføjer: ”Og så er det jo fantastisk både at kunne finde nogle fine items og samtidig støtte en god sag.”
De tre ambassadører skal inspirere modebevidste kvinder og mænd til at købe genbrugstøj og på den måde skaffe penge til Røde Kors’ sociale indsats i Danmark og hjælpearbejdet ude i verden.
Røde Kors’ genbrugsbutikker har de seneste år haft et årligt overskud på mere 60 millioner kroner.
For lokal vinkel og yderligere kommentarer kontakt:
Tina Donnerborg på mobil 2877 4301.
Kontakter
Tina Donnerborg
Chef for genbrugsaktiviteter i Røde KorsRøde Kors
✉ tidon************ Vis...
☎ 28 77****** Vis...
Emner
Røde Kors Nødhjælp Genbrug Mode