Opbrud på boligmarkedet
Pressemeddelelse april 26, 2021 Hjemmearbejde Boligmarked Ejendomsmægler Bolig nyt BoligRealMæglernes BoligBarometer / april (baseret på mere end 100 butikkers landsdækkende salgstal og boligstatistikker fra Boligsiden) viser, at der så småt begynder at komme flere salgsaktive emner. Det modvirker det pres, som ellers har skubbet på boligpriserne gennem de seneste 8-10 måneder. Samtidig vurderer RealMæglernes adm. direktør, Preben Merrild Angelo, at markedet nu er i tilløb til et markant opbrud, som definerer de næste mange år for boligejerne: – Boligmarkedet kommer fra nu til at handle om nærhed og klima, og mange flere vil prioritere at arbejde hjemmefra. Det betyder samtidig, at beliggenhed får en helt ny betydning i mæglersprog. Beliggenhed er nu dér, hvor hjertet er, og ikke nødvendigvis dér, hvor arbejdspladsen er inden for nær rækkevidde, siger han.
Foto: Shutterstock
Der er nu lidt flere boligejere, der sætter til salg, end antallet af boligejere, der har solgt i samme periode.
Sådan er det også hos RealMæglerne, hvor antallet af salgsaktive emner for første gang i flere måneder er steget fra én måned til en anden.
Dog er der stadig et godt stykke vej til 2019- og 2020-niveau.
– Det er godt, fordi det lægger en dæmper på prisudviklingen, der har været høj i begyndelsen af året, fordi udbuddet ikke har kunnet følge med efterspørgslen, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne med over 100 butikker i hele Danmark.
Klima og hjemmearbejde definerer boligmarkedet
Han mener, at boligmarkedet lige nu tager tilløb til et opbrud, der vil definere boligmarkedet de næste mange år:
– De vil komme en rotation, hvor trafikken af boligkøbere både trækker mod byen og omvendt, og den afgørende forandring er hjemmearbejde, som under Corona-pandemien har fået en helt ny betydning. Der vil være dem, som foretrækker at bo i Roskilde og tage på arbejde i København en gang imellem, og så vil der være dem, der længe har drømt om livet i kulturlivet, som vil søge den anden vej. Samtidig kommer vi til at se, at gennemsnitsalderen vil falde i de store byer. Dét, og så klima, vil komme til at definere boligmarkedet de kommende år, vurderer han.
Preben Merrild Angelo peger bl.a. på den aktuelle undersøgelse af udviklingen af hjemmearbejde fra Dansk Erhverv.
Mere effektivt
Undersøgelsen peger på, at samfundet har været digitalt og effektivt under Corona-pandemien:
– Blot én dags ekstra hjemmearbejde om ugen kan give en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 14,2 milliarder kroner. Det betyder, at arbejdsgiverne vil begynde at tænke i et helt ny perspektiv, og det betyder, at mange – ja, rigtig mange endda – vil begynde at genoverveje deres boligsituation, fortæller han.
Sparer i gns. 174 km om måneden
Preben Merrild Angelo forestiller sig, at en arbejdsuge med eksempelvis 3 dage på kontoret og 2 dage på hjemmearbejdspladsen mere vil blive reglen end undtagelsen.
Gennemsnitligt vil de ansatte eksempelvis kunne spare 174 km i transport og 224 min. – altså lidt over 3,5 timer – i transporttid om måneden med én ugentlig hjemmearbejdsdag.
Derudover vil flere digitaliserede arbejdsgange være med til at øge effektiviteten.
***
RealMæglernes BoligBarometer udsendes ved afslutningen af hver måned og udarbejdes på baggrund af statistik indsamlet fra mere end 100 RealMægler-butikker landet over. BoligBarometeret er derfor først med aktuelle månedsanalyser om udviklingen på boligmarkedet.
Kontakter
Preben Merrild Angelo
CEORealMæglerne A/S
✉ pa@re************** Vis...
☎ (+45)*********** Vis...
https://www.realmaeglerne.dk
Mikkel Milsgaard
KommunikationsansvarligRealMæglerne A/S
✉ mm@re************** Vis...
☎ (+45)*********** Vis...
https://www.realmaeglerne.dk
Emner
Hjemmearbejde Boligmarked Ejendomsmægler Bolig nyt Bolig