PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vita-biosa-bragte-helbredelse-efter-30-%C3%A5r-med-gigt-19

Vita-Biosa bragte helbredelse efter 30 år med gigt

Pressemeddelelse november 7, 2002 Erhverv

Effektivt naturmiddel kurerede gigt, mave- og blæreonder hos pensionist, der nu er superaktiv.

Børnene ryster på hovedet, når deres travle mor på 67 år flintrer ud ad døren på vej til eet af sine talrige gøremål i den lille vestfynske landsby Aarup. De har endnu knap vænnet sig til, at den nu pensionerede fru Ruth Munk har fået sit gode helbred tilbage efter mange år med gigt, blærebetændelse og andre følgesygdomme.

Hendes opsigtvækkende helbredelse for mangeårig gigt og blærebetændelse med flere følgesygdomme skyldes ifølge Ruth Munk selv naturproduktet Vita Biosa, der hæmmer skadelige bakterier og dermed giver fordøjelsessystemets gavnlige bakterier bedre mulighed for at formere sig og skabe en sund tarmflora. Denne er tæt knyttet til hele immunforsvaret, hvilket forklarer de positive virkninger på gigt, migræne, astma, generelle luftvejs-sygdomme, visse eksemer og betændelseslignende tilstande.

Gigten begyndte for 30 år siden og ramte alle led i hænder, arme og skuldre. Senere bredte den sig til hofterne, til tider også benene.

-Jeg havde ondt i alle led, og det værste var, at jeg ikke længere kunne strikke. Hver morgen måtte jeg blødgøre fingrene i varmt vand for at få det nogenlunde rimeligt, fortæller hun. En behandling under tre ugers indlæggelse på en gigtmedicinsk afdeling hjalp ikke, men i stedet fik jeg mavesår og måtte have medicin for det. Jeg følte det som skruen uden ende og enedes til sidst med lægen om kun at tage smertestillende midler - ofte også om natten for hoftesmerter, så jeg fik sjældent en ordentlig nattesøvn.

Rask på tre måneder
Men da det så mørkest ud, kom redningen. For godt to år siden fik Ruth Munk via en veninde kendskab til Vita Biosa og blev helbredt i løbet af tre måneder. Hun beretter selv hvordan:

- Jeg drak Biosa tre gange dagligt samt spiste koralalge-kalk og det mineralrige norske tangmel. En måned senere var gigtsmerterne markant mindre, og tre måneder efter var jeg et nyt menneske. Hele kroppen var genopbygget, og siden har jeg ikke haft tendens til hverken gigt, maveonde eller blærebetændelse. Træthed er et ukendt begreb, selv om jeg nu er meget aktiv med frivilligt arbejde fra tidlig morgen til hen på aftenen. Jeg tager stadig en lille dosis Biosa og mineralpulver hver morgen, men al anden medicin er skrottet, slutter Ruth Munk. Det har simpelthen været en mirakelkur.

Ældgammelt lægemiddel
Men Vita Biosa er ikke en mystisk mirakelmikstur. Midlet er en blanding af krydderurter og andre planter, som er gæret med en speciel sammensætning af mælkesyre-/ og gærkulturer. Under gæringen dannes mælkesyre, der giver en lav pH-værdi på ca. 3,5, som hindrer skadelige og sygdomsfremkaldende bakterier i at udvikle sig i det færdige produkt og til gengæld fremmer væksten af gavnlige mælkesyre-bakterier i tarmen.

Disse gavnlige mikroorganismer er kendt gennem århundreder fra eksempelvis ølbrygning og bagning. Effektive mikroorganismer er udvalgt blandt talrige typer for deres særlige evne til at påvirke den samlede tarmflora positivt.

Bag disse midler står den økologiske landmand Erik Nielsen fra Frederiksværk. Han har hjembragt metoden og opskrifterne fra talrige besøg og videnskabelige konferencer i Sydøstasien og har videreudviklet produkterne til danske forhold.

Gennem de senere år har Erik Nielsen opbygget en stor og trofast kundegruppe af mennesker i alle aldre, som har det til fælles, at de alle har opnået positive erfaringer med Vita Biosa. Mange har, som Ruth Munk, ikke længere problemer med gigt, andre har ikke mere ondt i knæene, folk med psoriasis eller andre betændelseslignende tilstande kan se en markant mærkbar effekt, folk med blærebetændelse skal ikke længere op om natten for at tisse - og både raske og syge personer får generelt mere energi. Alt sammen på grund af et ældgammelt naturmiddel, som genskaber den naturlige balance i maven.

Kontakter


Jørgen Stegler

Naturhelse Thy-Mors
97 94****** Vis...

Emner


Erhverv