PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/visam-kan-spare-mange-millioner-for-det-danske-samfund-og-danske-virksomheder-5200

Visam kan spare mange millioner for det danske samfund og danske virksomheder

Pressemeddelelse april 15, 2008 Erhverv

Visam.dk er Danmarks nye og effektive telefonfilter mod tidskrævende telefonsælgere og aggressive annoncehajer

”Vi er medlem af Visam – ha´ en god dag”. Denne sætning kan spare danske kommuner for ca. 250 mil. kr. om året og dansk erhvervsliv for et tilsvarende beløb.
Visam gør det nemt for kommuner, virksomheder og foreninger at takke nej til telefoniske henvendelser fra leverandører og sælgere, dog uden at gøre det så kategorisk, at man blokerer for henvendelser, der rummer tilbud af reel værdi.

Politisk bevågenhed
På nationalt politisk niveau er man også klar over problemets eksistens og omfang. Således sagde daværende familie- og forbrugerminister Lars Barfod i 2006 i et svar til et folketingsmedlem vedrørende at danske kommuner bruger ca. 250 mill årligt på værdiløse annoncer, at ”de såkaldte annoncehajer har eksisteret i mange år, og at der er tale om en problemstilling, der ikke findes en enkelt og hurtig løsning på.”

Meget tidsspilde i danske virksomheder
Ifølge en undersøgelse fra Håndværksrådet spilder danske virksomheder i gennemsnit 25 minutter om måneden på aggressive telefonsælgere og annoncehajer. Det bliver til mange timer for 600.000 virksomheder - og dermed rigtigt mange penge på et år. Derudover kommer de virksomheder, der fuppes til at betale betydelige beløb for varer og ydelser uden værdi.

Svært at afvise snedige telefonsælgere
Alle ved, hvor svært det er at slippe af med påtrængende og snedige telefonsælgere. Sagen mod en af Danmarks største annoncehajer, Lasse Schou, som pt. kører i landsretten, kunne muligvis være undgået, hvis virksomhederne på daværende tidspunkt havde haft et værktøj som Visam.dk

Mange afbrydelser om dagen
Kim Johansen, idemanden bag nyheden, fortæller her, hvordan han fik ideen til Visam:
”I mit firma oplever vi alt for ofte, hvor svært det er at slippe af med telefonsælgere. De nærmest bider sig fast, og er ikke til at stoppe igen. De ringer bare op igen og igen, og hvis man afbryder, forsøger de sig et par dage senere. Jeg er sågar blevet afbrudt op til 10 gange af forskellige telefonsælgere på en enkelt dag.”

Visam giver overblik
Som medlem af Visam får man et skriftligt overblik og tid til at undersøge alle henvendelser og tilbud nærmere. Man bestemmer selv, hvem man vil i kontakt med og hvornår. Når en leverandør/sælger ønsker at kontakte et Visam medlem, kræver det, at leverandøren er registreret i Visam. Dette giver Visam mulighed for at ekskludere en leverandør/sælger, hvis misbrug finder sted.

Kontakter


Emner


Erhverv