Virksomhederne skriger efter arbejdskraft - hvad med fleksjobberne?
Pressemeddelelse november 19, 2007 ErhvervSelv om virksomhederne skriger efter arbejdskraft, så har kommunerne svært ved at finde job til op mod 12.000 borgere, som har fået bevilget et fleksjob
Jobcenter Østdanmark, der er et non-profit samarbejde mellem 14 landsdækkende handicaporganisationer og patientforeninger, er specialister i at etablere job til mennesker med handicap, hvoraf mange er fleksjobbere. Jobcentret bygger på de erfaringer handicaporganisationerne har opbygget gennem en årrække, idet Jobcentret dækker det Danmark fra Lillebælt og østover.
- ”Erfaringen er, at det ofte er nødvendigt med specialistviden, når der skal etableres et fleksjob. Det er f.eks. vigtigt, at jobkonsulenten har særlig viden om målgruppe og erfaring med at matche den rigtige fleksjobber med den rigtige virksomhed – og på det rigtige tidspunkt,” fortsætter Tommi Strandgaard.
Jobcenter Østdanmark kan dokumentere overordentlig gode resultater. 83 % af de mennesker, som får job via Jobcentret, har stadig jobbet efter et års ansættelse.
”Jobcenter Østdanmark er et supplement til kommunerne og de nye jobcentre, idet vi primært fokuserer på de fleksjobbere, som kommunerne og de nye jobcentre har haft meget svært ved at finde job til. Og det lykkes for os at finde job til mange af disse fleksjobbere.”
Jobcenter Østdanmark er en privat aktør og ikke en offentlig institution. De offentlige jobcentre og kommunerne betaler for Jobcenter Østdanmarks ydelser. Og resultaterne er så gode, at Jobcenter Østdanmark tilbyder resultatafhængig afregning. Det betyder, at jobcentrene og kommunerne – ud over et startgebyr – kun betaler, hvis der opnås resultater, hvilket vil sige konkrete praktikforløb og job.
- ”Der skal gøres noget ved den lange kø af ledige fleksjobbere. – På det sidste er lovgivningen ændret således, at mennesker som er blevet godkendt til et fleksjob, kan få hjælp fra en privat aktør efter seks måneder på ledighedsydelse. Efter 12 måneder på ledighedsydelse, skal kommunen henvise til en privat aktør. Jobcenter Østdanmark er parat til at hjælpe denne gruppe borgere ind på arbejdsmarkedet,” slutter Tommi Strandgaard.
Kontakter
Tommi Strandgaard
Jobcenter Østdanmark✉ tsd@j************ Vis...
☎ 44522************ Vis...
http://www.jobtilalle.dk
Emner
Erhverv
Henrik Jeppesen, administrativ medarbejder i Jobcenter Østdanmark, er selv ansat i fleksjob, og han er den første til at byde nye jobsøgende borgere velkommen
Hent | 0,89 MB | 1704 x 2272 | .JPG