Virksomheder kan spare millioner på lønudbetaling
Pressemeddelelse december 2, 2002 ErhvervDet er slut med dyre programmer til mange tusind kroner for at lave blot to-tre lønudbetalinger i virksomheder med få medarbejdere. Med Danløn via internettet kan man nu lave lønudbetaling for få penge pr. medarbejder - og dermed kan landets cirka 18.000 nystartede virksomheder spare 85 millioner kroner om året. Både blandt de største og de mindre revisionsselskaber er der begejstring over muligheden.
Der er ingen problemer med installering, og det kræver ingen opdateringer af software. Det kører krypteret via internettet, og det koster ikke noget at oprette - og man betaler kun for de transaktioner, man bruger. Samtidig er det let og brugervenligt. Det er kernen i det nye Danløn, som flere og flere nye virksomheder vælger.Valgte alle landets nystartede virksomheder Danløn, ville de på årsplan samlet kunne spare 85 millioner kroner i stedet for at vælge en typisk løsning fra banken.
"Vi havde mange henvendelser fra mindre virksomheder, der gerne ville have et let og overskueligt værktøj til lønudbetaling. Det blev starten til Danløn, der hele tiden tillader virksomheden at se konsekvenserne af indtastningerne. Skal man udbetale løn til en medarbejder med 47 i trækprocent og kommer til at taste 74 i stedet, så ser man med det samme, hvad det betyder i kroner og øre. Så kan man rette, før man overføre lønnen - og det giver langt færre fejl end i traditionelle systemer", siger Carsten Fich, direktør hos Danske Lønsystemer A/S, der udvikler og sælger Danløn-systemet.
Adgangen via internettet er med til at trække salget af systemet. Det er slut med bøvlet installering og opdateringer - noget som nystartede virksomheder typisk ikke har alt for meget tid til.
Også hos revisorerne har der været begejstring for systemet. Hos PricewaterhouseCoopers bruger man blandt andet systemet til de internationale kunder med få medarbejdere i Danmark.
"Danløn har været brugt til en række internationale kunder med en lille medarbejderstab i Danmark. Det er typisk virksomheder med en lille salgsstyrke eller et mindre promotionkontor, og her har det været langt lettere at bruge Danløn via internettet end de manuelle skemaer", siger Karina Lindvang, konsulent hos PricewaterhouseCoopers.
Danløn kom på markedet i slutningen af sidste år, og allerede på nuværende tidspunkt, har Danske Lønsystemer A/S bag Danløn gjort flere overraskende erfaringer med programmet.
"Vi kan se, at der ofte bliver indberettet løn fra mere end én computer i virksomheden - og nogle gange meget sent om aftenen. Det tyder på, at især fleksibiliteten er meget efterspurgt. Fordi det foregår via internettet uden et program på ens egen computer, kan man bruge hvilken som helst computer med internetadgang. Også den i eget hjem, og det har været utrolig populært", siger Carsten Fich fra Danske Lønsystemer A/S
Carsten Fich regner med, at programmet i fremtiden bliver endnu mere populært.
"På et netop afholdt møde for revisorer var interessen enorm, og blandt de nystartede virksomheder får vi nok en markedsandel omkring 30 procent, og det er vi ganske godt tilfredse med", siger Carsten Fich fra Danske Lønsystemer A/S.
Emner
Erhverv