PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vintage-guitar-show-2009-7885

Vintage Guitar Show 2009

Pressemeddelelse september 17, 2009 Musik

Nordeuropas største guitar-udstilling. Nu med 3 gange mere plads og helt nyt koncept

Vurdering

Vintage Guitar Show 2009 i nye omgivelser

Danmarks største musikmesse - nu med dobbelt så meget plads og helt nyt koncept

Det Nye Vintage Guitar Show

I år vil man opleve et helt nyt Vintage Guitar Show. Det foregår et nyt sted, SG. Hallen på Johs. Jørgensensvej,  men selvfølgelig stadig i Svendborg. Nye instrumenter er nu også en vigtig del af dette totale guitarshow. Nyt, brugt,og vintage, er med på lige vilkår.

Årets vigtigste Weekend – sidste Weekend i september, den 26. og 27. september

Når man går ind på Vintage Guitar Show, den sidste weekend i september, vil man kunne se flere instrumenter, og mere udstyr, end på nogle af de tidligere afholdtemesser. Man vil møde forhandlere, importører, instrumentbyggere, reparatører, samlere m. fl. - en masse mennesker for hvem guitaren er et særligt instrument. Og for udstillingens mange gæster, en hel weekend der udelukkende handler om, hvad mange synes er, verdens vigtigste instrument.”Du kan se, røre, prøve, snakke om guitarer, høre om guitarer, købe guitarer, gå til clinics, gå til koncerter, gå i koma over de fedeste ting.”

Den personlige kontakt

For udstillerne er Vintage Guitar Show et godt tilbud – en mulighed for at møde, og snakke med de vigtigste mennesker i deres forretning - kunderne. I mange forretninger fornemmes, at jo mere internettet, og hjemmesider står for den daglige kontakt med kunderne, jo vigtigere er det for dem at kunden også har en mulighed for at opleve at der er levende mennesker bag den upersonlige informations-teknologi.  For de deltagende importører er messen en mulighed for at præsentere deres program – også nogle af de ting man ikke ser så ofte i forretningerne. 

Stærke koncertnavne

Man kan gå ind på vintage-show.dk og se, hvem der udstiller, hvem der holderClinics, og hvem der giver koncerter.  Koncerterne holdes på Svendborg Teater, og i år er det Freak Kitchen, Sverige, med guitarikonet Mattias IA Eklundh, samt Guthrie Govan fra England der er på programmet.  Med i Guthrie Govans band er Dave Kilminster, der blandt andre også spiller med Roger Waters. 

Billetterne dækker det hele.

Billetter kan købe på www.sydfynsbilletten.dk allerede nu og ved indgangen.  Hver billet giver adgang til hele udstillingen, alle clinics og koncerterne. Man kan købe billetter til hver enkeltdag eller til begge dage. Men man skal under alle omstændigheder tjekke ind i SG Hallen på Johannes Jørgensensvej for at få et gyldigt armbånd.

Jens Mikkelsen
Arrangørgruppen Vintage-Show.dk
Tlf. 2211 4212 eller [email protected]
www.vintage-show.dk  

Emner


Musik