Vindskeder helt uden vedligeholdelse
Pressemeddelelse februar 21, 2008 ByggeriVindskeder og sternkanter er udsatte steder på huset, men med RHEINZINK´s nye vindskedeprofiler bliver træværket beskyttet, så det holder.
Sol og regn er hård kost for træværket, der revner, suger vand og til sidst rådner. At holde denne nedbrydning fra døren kræver normalt en fortløbende vedligeholdelse med maling, men er du træt af at balancere på en stige med pensel og spand, så er løsningen vindskede i zink.
Systemet kan bruges på alle de kendte tagtyper: Sadeltage, pulttage, flade tage, m.fl.
Med kun tre dele: En kapsel, en fals og en inddækning er systemet lige til at gå til.
Arbejdet kræver ikke specialværktøj. Med hammer, søm og nedstryger, eller evt. pladesaks, er man godt i gang. Følges RHEINZINK´s illustrerede anvisning, opnås et vellykket resultat.
Zink er et miljøvenligt byggemateriale, og profilerne kræver ingen vedligeholdelse.
Standardinddækningen kan tilpasses højder fra 100 - 275 mm. Andre højder kan bestilles ved forespørgsel.
Systemet fås i de velkendte RHEINZINK-overflader: Valsblank, forpatineret pro blågrå og forpatineret pro skifergrå.
Yderligere oplysninger: www.RHEINZINK.dk / tlf. 8745 1545
og på Byggeri 2008, Fredericia Messecenter, d. 26. - 29. februar 2008
Emner
Byggeri
Hent | 1,17 MB | .pdf
Hent | 0,52 MB | .pdf