PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vind-kampen-mod-snotn%C3%A6serne-4355

Vind kampen mod snotnæserne

Pressemeddelelse september 20, 2007 Børn og Unge

Efteråret og vinteren er højsæson for forkølelse og snottede næser. Til gene både for poderne og os forældre, der ofte må tage barnets første sygedag. De fleste af os forbinder forkølelse med den kulde, vores børn udsættes for på denne årstid, og derfor pakker vi dem godt og varmt ind. Men faktisk skyldes det oftere fugt end kulde, at de kære små pludselig render rundt med "111" dryppende under næsen.

SNOTNAESE

Det handler nemlig ikke om at holde børnene så varme som muligt, men om at holde huden tør og kropstemperaturen behagelig. Når børn har det varmt, bliver kroppen fugtig og klam, hvis sveden ikke kan slippe væk, og så er der risiko for forkølelse, selv om vi synes vi har gjort vores bedste for at undgå det.


Det meget omskiftelige vejr i efteråret gør ikke tingene lettere, for hvilket tøj skal man bruge, når det er varmt det ene øjeblik, og fugtigt koldt det næste? Og aktive børn render jo både ude og inde i løbet af dagen.


En af de enkleste, mest naturlige og mest gennemprøvede midler i kampen mod forkølelser, er undertøj af uld. Uld regulerer kropstemperaturen ved at lede fugt væk fra kroppen, samtidig med at den isolerer mod både kulde og varme udefra. På den måde fungerer uld som en naturlig termostat, der uanset vejret og børnenes aktivitetsniveau sørger for en tør og behagelig kropstemperatur. Det gælder faktisk året rundt, men især i disse måneder, hvor vejret er mest ustadigt.


Det danske firma JOHA er blandt de førende inden for uldundertøj, og firmaet har gjort et stort arbejde for at udvikle uldprodukter, der både bevarer uldens gode egenskaber og samtidig passer til en moderne livsstil. Nutidens undertøj af uld føles blødt og behageligt mod huden, og samtidig er vask og vedligeholdelse blevet meget nemmere, da det både kan maskinvaskes og tørretumbles. Desuden fås JOHAs produkter i et lækkert design og moderne farver, for selvom uld er et gammelkendt produkt, gør det jo ikke noget at det ser godt ud.



Fakta om uld:

  • - Uld kan optage og indeholde fugtighed ... op til 35% af sin egen vægt uden at føles vådt. Bomuld optager 15%, og derfor giver uld den bedste komfort.
  • - På grund af uldfibrenes krusning vil uld altid have en meget luftholdig struktur, som bevares ved brug, fordi uldfibrene er elastiske. Det er luftlaget, der giver uld sine uovertrufne egenskaber.
  • - Uld virker kølende om sommeren på grund af luftlaget (80% luft, 20% uldfibre)
  • - Når uld opsuger de 30% fugt, vil fordampningen foregå hurtigt på grund af det store luftlag.
  • - Superwash-behandlede uldkvaliteter kan maskinvaskes og tørretumbles.

Kontakter


Emner


Børn og Unge