PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vestbirk-camping-er-blandt-europas-110-bedste-campingpladser-27813

Vestbirk Camping er blandt Europas 110 bedste campingpladser

Pressemeddelelse januar 20, 2026 Camping Turisme Overnatning Ferie

Vestbirk Camping er kåret som en af de 110 bedste campingpladser i Europa af den internationale campingportal: Camping Info. En anerkendelse, der alene bygger på gæsternes egne vurderinger og anmeldelser.

Vaerterne camping info award

Camping Info samler hvert år feedback fra campister fra hele Europa, og det er netop gæsternes oplevelser, tilfredshed og anbefalinger, der danner grundlag for kåringen. De mange positive anmeldelser af Vestbirk Camping er derfor baggrunden for, at pladsen nu er blandt Europas bedste. Mere end 62.000 campister har indsendt over 120.000 anmeldelser. Resultatet er, at Vestbirk Camping nu har modtaget den populære camping.info Award 2026 som den eneste i Danmark.

“Det betyder ekstra meget for os, at denne anerkendelse kommer direkte fra vores gæster. Deres anmeldelser og anbefalinger er den største ros, vi kan få. Det viser, at vores fokus på kvalitet, service og gode ferieoplevelser gør en forskel,” siger ejerne af Vestbirk Camping, Lene og Peter Norge.

Naturskønne omgivelser

Vestbirk Camping er kendt for sin naturskønne beliggenhed ved søer og Gudenåen, velfungerende faciliteter og en imødekommende atmosfære, hvor gæster i alle aldre føler sig velkomne.

De mange positive gæsteanmeldelser fremhæver især roen, naturen, serviceniveauet og de velholdte omgivelser. ”Anerkendelsen fra Camping Info er både en stor ære og en motivation for fortsat at udvikle campingpladsen. Det sker selvfølgelig med gæsternes oplevelse som det absolutte omdrejningspunkt”, slutter Lene og Peter Norge.

Billedtekst:

Ejerne af Vestbirk Camping, Lene og Peter Norge betragter Camping Infos Award som en stor og vigtig anerkendelse. Ikke mindst fordi det er gæsternes egne bedømmelser af pladsen, der placerer Vestbirk Camping blandt de 110 bedste pladser i Europa.

Kontakter


Emner


Camping Turisme Overnatning Ferie