Verdenspremiere
Pressemeddelelse november 7, 2006 Hus og HaveBirkegården Danmark A/S præsenterer revolutionerende ny elektronisk lås.Sikkerhed med pinkode og alarmkobling.
I denne tid med masser af fokus på sikre adgangsforhold til hjemmet, er LP905 et ægte og økonomisk attraktivt alternativ til gængse cylinderlåse. Elektronikken gør den nem at håndtere, og med den nøglefri funktion kan man se stort på glemte, forlagte, tabte eller kopierede nøgler eller kort. Selv mindre børn kan anvende den, så de ikke skal have en nøgle om halsen eller liggende under potteplanten/dørmåtten.
LP905 er en elektronisk tastaturlås med mange nyttige egenskaber. Den kan betjenes udefra via op til 10 forskellige talkoder med valgfrit 1-10 cifre, den har mulighed for kodeaflåsning indefra, den passer på danske standardlåsekasser, den kan aktivere 3-punktsaflåsning og den kan sidde på yderdøre. Låsen er som standard monteret med garanteret dirkefri lås i håndtaget som alternativ åbningsmulighed. Endelig er den udstyret med antenne og en indbygget sendefunktion, således at den via GSM kan til- og frakoble husets alarmsystem.
Låsen er udviklet og designet af Birkegården A/S og bliver fremstillet efter de mest moderne principper af firmaets produktionspartner PolyMath, Xiamen, Kina. Samme sted som den i offentligheden allerede kendte LP805, en biometrisk lås der primært betjenes med fingeraftryk som adgang, men også har talkode som tilgangsmulighed og yderligere kan fås med nøgleadgang.
Birkegården A/S specialiserer sig i og udvikler låse inden for biometri og elektroniske adgangssystemer for at være på forkant med det nyeste inden for sikkerhed, og har allerede gjort det muligt for alle i hverdagen at gøre brug af systemer som er totalt nøgle-, kort-, chip-, kopierings- eller kodefri at benytte.
Låsen er patentansøgt under EP 06121649.5 og en tilsvarende fås ikke på det danske marked. Kombinationen af pinkode el-lås med 3-punktsaktivering, GSM-sender til alarm og montering direkte på den bestående låsekasse gør LP905 til en enestående nyhed på låsemarkedet.
Birkegården A/S forventer at kunne levere den nye lås i løbet af december/januar.
Kontakter
Dennis Jørgensen
Birkegården A/S✉ denni****************** Vis...
☎ +45 4******* Vis...
http://www.birkegaarden.net
Emner
Hus og Have