Verdenspatent til dansk opfindelse: Når kemi og fysiologi går hånd i hånd
Pressemeddelelse september 28, 2004 HelseEfter mere end 10 års arbejde har udviklingsfirmaet ProBody Medical nu opnået patent i USA og Europa på en speciel terapeutisk sål med flydende væske. Den første patentansøgning blev indgivet helt tilbage i 1993, og først nu er patenterne registreret.
Princippet, som der er givet patent på, er for det første en ganske speciel væske, som giver fysioterapi til foden. For det andet at væsken i sålen skal have et anatomisk forløb, dvs. væskens baneretning og styring skal matche fodens især knogle- og muskelmæssige struktur. Væsken er med lav flydehastighed, høj viscositet og uden fordampning. Dette bevirker, at fodens små muskler hele tiden masseres på en fysioterapeutisk måde.Patentet giver os en særdeles god beskyttelse efterhånden som væskesåler bliver mere og mere udbredte, idet vi vil være den eneste producent, som kan tilbyde en væskesål med et anatomisk pasform. En af de vigtige fordele derved er retningsstabilitet ved brug af sålen, dvs. under gang, løb eller stående. En sål med flydende væske vil selvsagt kunne give en ustabil (skadelig) gang, hvis ikke væsken er styret til at cirkulere anatomisk med fodens bevægelser.
Patentet indeholder i alt ca. 20 forskellige modeller, så vor beskyttelse er ganske effektiv, oplyser firmaet. Patentet er suppleret med registreringen af varemærker, ligesom ProBody vil tegne en patentforsikring, der nu bliver tilbudt at forskellige forsikringsselskaber. Det kan nemt koste millionbeløb at føre retssager om patentkrænkelser. Med en patentforsikring får vi mulighed for at retsforfølge virksomheder, som eventuelt måtte plagiere sålen, idet forsikringsselskabet dækker alle sagsomkostninger. Dette er desværre den virkelighed, som vi må forholde os til. Der er allerede i dag efterligninger fra mindre, useriøse firmaer af vor sål, oplyser ProBody Medical.
Gelé-sålen spreder det vægtbærende areal, som fødderne bruger til at bære kroppens vægt, ligesom den cirkulerende væske masserer fodens små interne muskler. Herved forbedres venepumpefunktionen, som er venernes evne til at pumpe blod tilbage mod hjertet - kendt fra kompressionsstrømper. På den-ne måde har gelé-sålen en speciel evne til at nedsætte træthed i benene under gående og stående arbejde, ligesom den er velegnet til f.eks. hævede ben, åreknuder, gigt, samt til sukkersygepatienter og gravide kvinder.
Sålen har i Danmark været testet af BSTerne for FDB, Kød- og Slagteribranchen samt H. Lundbeck A/S. Herudover også tests fra sikkerhedsafdelingerne hos de tidligere MD Foods og Post Danmark. Ligeledes foreligger testrapport fra den anerkendte tyske læge i arbejdsmedicin, Professor Dr. Med. Dr. Ing. Habil Wilfried Diebschlag, Institut for Ergonomi ved universitetet i München
Med venlig hilsen
ProBody Medical Aps
Henning Schøsler
Direktør, MBA, HD
Tlf. 28 93 14 74. [email protected]
Foto: Test af Liqua Care gelé-sålen på slagteriet i Blans (Sønderjylland)
Kontakter
Henning Schøsler
ProBody Medical Aps✉ suppl*************** Vis...
☎ 21 26****** Vis...
http://www.probody.dk
Emner
Helse