PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/verdensomsp%C3%A6ndende-koncern-opk%C3%B8ber-dansk-virksomhed-2060

Verdensomspændende koncern opkøber dansk virksomhed

Pressemeddelelse december 15, 2005 Erhverv

Specialmaskiner vakte interesse hos Bosch.

Sproejtehaandteringsmaskine model usm
Alle kender den verdensomspændende tyske Bosch- koncern med 240.000 ansatte, som forhandler og producerer udstyr - lige fra hårde hvidevarer til store industrimaskiner. Det gør de også i den lille sydsjællandske by Sandved, som ligger lige udenfor Næstved. For her er byens maskinvirksomhed
siden 2003 gradvis blevet en del af Bosch-koncernen.

Interessen fra den store koncern opstod på grund af nogle helt specielle maskiner, som maskinvirk-somheden egenhændigt havde udviklet. Det startede helt tilbage i 1962, da Svend Møller grundlagde en lille maskinvirksomhed i Sandved. Firmaet producerede specialmaskiner til mindre virksomheder primært i lokalområdet. I 1993 fusionerede firmaet Møller Specialmaskiner A/S med Devicon I/S, som producerede maskiner til medicinalindustrien, og blev til Møller & Devicon A/S, og kerneområdet blev specialmaskiner til Health-Care industrien til både ind- og udland.

Produktionen af inspektions-maskiner, pakkelinier samt samleautomater var noget Bosch Packaging Technology i Tyskland var særligt interesseret i. Så meget, at koncernen i 2003 opkøbte
51 % af aktierne i Møller & Devicon A/S af ejerne Aksel Voigt og Per Sørensen.

100 flere ansatte
For ti år siden var der 20 ansatte. I dag er der 120. Projekt- og salgsingeniør Henrik Hinz, som har været i firmaet i 1Ŋ år fortæller, at der er blevet ansat otte nye medarbejdere i november og december måned. Planerne går på at udvide yderligere i 2006. Det går med andre ord rigtig godt i branchen. At firmaet tillige er blevet en del af en stor koncern, er også en væsentlig faktor.

- Vi kan mærke ”Bosch-effekten” - de er The Big Player, siger Henrik Hinz

I maj 2008 overtager Bosch-koncernen de resterende 49 % af firmaets aktier:

- Det kommer ikke til at ændre noget væsentligt i firmaet, siger Henrik Hinz. Der er planer om at øge fremstillingen og fortsat producere højteknologiske kvalitetsmaskiner - selvfølgelig med den nyeste teknologi efter international GAMP-standard. Og med vore dygtige medarbejdere og en voksende kundekreds ser vi fortrøstningsfuldt på fremtiden, slutter Henrik Hinz.

- Det er spændende, at et lokalt firma har gjort det så godt i udlandet, siger Charlotte Andersen fra Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S, hvis primære opgave er at fastholde samt tiltrække virksomheder til området.

Yderligere oplysninger fås hos Møller & Devicon A/S på telefon 55 46 24 00 eller på www.m-d.dk.
Læs mere om Næstved på: www.nynaestved.dk www.naestved-erhverv.dk

Billedtekst: Lille specialvirksomhed i Sandved bliver nu en del af den verdensomspændende Bosch-koncern. (Sprøjtehåndteringsmaskine model USM produceret hos Møller & Devicon A/S)  

Kontakter


Emner


Erhverv