Verdensnyhed der kan gøre omgivelserne friskere og meget mere indbydende
Pressemeddelelse september 10, 2003 Samfunddrapilux-air®
PRESSEMEDDELELSEVerdensnyhed der kan gøre omgivelserne friskere og meget mere indbydende
drapilux-air® er et nyt revolutionerende gardin- og dekorationsstof, der nedbryder en lang række skadelige stoffer og lugte som f.eks. Formaldehyd og tobaksrøg med dokumenteret virkning.
I alle lokaler hvor der er mange mennesker samlet, er der også risiko for dårlig luft, tobaksrøg m.m. Men det er også et udbredt problem i f.eks. ældreboliger og i kontorer, hvor udluftningen ofte er mangelfuld. Derfor vil
enhver forbedring af luftens renhed ikke kun betyde sundere og friskere miljø, men har også en forebyggende effekt mod hovedpine, migræne, allergier m.v.
drapilux-air® lyder næsten for godt til at man tør tro på det. Men ikke desto mindre, så har det patenterede stof opnået enestående resultater igennem indgående og anerkendte testforsøg. (Se vedlagte testresultater)
Opfindelsen fungerer på følgende måde. Tekstilet indeholder et særligt patenteret stof, der gennem katalyse omdanner en række skadelige stoffer som f.eks. formaldehyd, nikotin og andre lugte fuldstændigt eller delvis til naturlige og ugiftige stoffer. Så snart disse skadelige stoffer kommer i berøring med drapilux-air® bliver de uskadelige. Sagt på en mere enkel måde, så virker den katalytiske nedbrydning på samme måde som man kender det fra en bils katalysator, hvor skadelige stoffer bliver omdannet og nedbrudt til fuldstændig uskadelig kuldioxid og vanddamp.
Kort sagt, med den indbyggede katalysator giver drapilux-air® positive sundhedsmæssige fordele. Det nedbryder skadelige stoffer som tobaksrøg, madlugte fra køkken, lugte fra husdyr, affald mm. og giver betydelig friskere og renere luft i lokalerne. Idet stoffet I nogen grad renser sig selv, vil man kunne spare ca. halvdelen af vaskeudgifterne, og dermed give stoffet længere holdbarhed.
drapilux-air® markedsføres med eneret af drapilux of Scandinavia - et datterselskab af Pagunette - Skandinaviens førende udbyder af boligtekstiler. www.pagunette.dk
/. til redaktionen: Ønskes der yderligere information, dokumentation af stoffets egenskaber etc. så kontakt venligst Jørgen Ulriksen, på tlf. 40 90 31 01 eller e-mail: [email protected]
Kontakter
Emner
Samfund