Vejrudsigt: I marys er der altid tørvejr.
Pressemeddelelse september 22, 2006 ErhvervPå trods af en suveræn sommer er det danske vejr ikke altid lige artigt. Men under glastaget hos marys er der altid tørvejr. Det appellerer til de kunder, der hellere vil koncentrere sig om indkøb end kulde og våde sko.
Det kommende storcenter marys i Vejle bliver kendetegnet ved en stor glastagskonstrukti-on, som kommer til at strække sig over et større areal i Vejle midtby. Glasoverdækningen bliver dermed den naturlige understregning af, hvilke gader der indlemmes i marys 20.000 m2.Selvom glaskonstruktionen stadig er på skitseplan, er der indgået aftaler med AS Facader og eiler thomsen.
”AS Facader kommer til at stå for levering af glasset, og alufacadeeksperten eiler thomsen er blevet valgt som samarbejdspartner til videreudviklingen af byggetegningerne til glas-overdækningen. eiler thomsen skal endvidere udvikle tagkonstruktionen samt sætte den op” udtaler marys arkitekt Kristian Langkilde Larsen fra Arkitema.
Alle de involverede parter er enige om principperne for glastaget. Det vil blive udformet med en både praktisk og optisk flot hældning. Yderligere vil man bygge videre på den eksi-sterende glasoverdækning, som skal shines op og renoveres, så gammelt og nyt kan eksiste-re i smuk forening.
Bag marys aps står et konsortium mellem Frederiksbjerg Ejendomme, Århus og Midtbo A/S, Vejle. Frede-riksbjerg Ejendomme er et ejendomsselskab, som er engageret i både renoveringsopgaver og store byggepro-jekter i hele Danmark.
Midtbo A/S er et privatejet selskab, der formidler bolig- og erhvervslejemål i hele Danmark.
Ønsker du yderligere informationer kontakt:
Jan Rasmussen, Frederiksbjerg Ejendomme tlf. 70 22 25 36, [email protected]
Morten IB, Midtbo tlf. 75 82 20 80, [email protected]
Vedhæftet: 3D-billeder
Emner
Erhverv