Varme sendes op i den blå luft

De flade tage på 60’ernes og 70’ernes parcelhuse er utilstrækkeligt isoleret

Den lovmæssige og typiske isoleringstykkelse på tage udført i perioden 1960-80 ligger på 70-100 mm (se Koldt tag fig 4). Det var tidens krav, og således var konstruktionen korrekt - dengang. Og det gælder også de private bygninger (parcelhuse) med flade tage.

Det har siden ændret sig kolossalt, og i dag isolerer man i nybyggeriet typisk med 300 mm - mere end 3 gange så meget - når de aktuelle energikrav skal opfyldes.

Som dengang anvendes også i dag begrebet U-værdi, når isoleringsevne skal måles - jo mindre U-værdi, jo bedre isolerer konstruktionen. De flade tage fra 60'erne og 70'erne har en typisk U-værdi på mellem 0,50 - 0,35 W/mK mod kravet i dag, der er 0,15 W/mK eller lavere.

Hvordan renovere?

Den bedste metode til renovering af flade tage med tagpap eller tagfolie er udvendig isolering. Denne løsning kan anvendes på både kolde og varme tage (typisk større bygninger).

På kolde tage er det vigtigt at overholde de fugttekniske regler, der forlanger, at der skal lægges mindst lige så meget isolering ovenpå, som der er inde i taget. Det vil sige, at findes der 100 mm isolering inde i taget, skal der lægges mindst 100 mm ovenpå som udvendig isolering. Så kan ventilationen i det gamle tag lukkes efter 1 år. Kolde tage skal undersøges for råd, svamp og skimmelsvamp, inden der udføres udvendig merisolering. Skulle der vise sig at være skimmelsvamp i taget, kan dette dog i kolde tage fjernes indefra efter den udvendige merisolering.

Den nye, udvendige Isolering skal kileskæres, så der opnås det lovpligtige og effektivt fald på 1:40 og dermed en meget lang levetid for den nye tagpapdækning.

Hvordan kommer det til at se ud?

Bygninger med flade tage har også et arkitektonisk udtryk. Taget "ses ikke" udover den sternkant, der afgrænser tagkonstruktionen. Og skal der etableres yderligere isolering (øget tykkelse af tagkonstruktionen), vil det umiddelbart betyde en højere sternkant, hvilket kan få huset tag til "at trykke" huset. Det vil ikke passe sammen, men kan løses ganske enkelt og ligefrem elegant. Man kan beholde den oprindelige dimension på sternkanten ved at etablere en kasserende langs facaden eller ved at ændre de indvendige afløb til udvendige tagrender. Der er også mulighed for at udføre skrå afskæringer af isoleringen. Med sort tagpap kan den skrå kant ofte skjules rent visuelt. ( Se fig. 1,2,3 og fig 4.)

Der er besparelser at hente

Overslagsmæssigt kan energibesparelsen pr. m² tagflade med de nuværende energipriser beregnes som forskellen mellem den gamle og ny U-værdi (fra 0,50 - 0,35 ned til 0,15 WmK). Differencen ganges med 100, og man opnår således en energibesparelse på 20,- til 35,- kr./m² om året. Med en kalkulationsrente på ca. 5 % p.a. svarer dette til, at der lønsomt kan investeres 400,- til 700,- kr./m² i energibesparelser.

Man skal huske, at det ofte kun er ekstra udgifter til isolering, idet tagdækningen ofte skal udskiftes alligevel. I nogle tilfælde vil energibesparelsen ved merisolering dog også kunne finansiere den nye tagdækning.

For private skal der være forretning i at isolere, det er ofte tilfældet og så letter det jo lidt på samvittigheden samtidig. I øjeblikket, hvor der er tilskudsmuligheder, er forrentningen selvfølgelig endnu bedre. Få et tilbud fra din lokale tagdækker (firmaer oplyses på TOR tlf. 4466 0711) og ansøg med dette på www.boligforbedring.dk. Regler for ansøgning findes også på denne website.

Emner