PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/v%C3%A6r-forberedt-p%C3%A5-for%C3%A5rets-fugletr%C3%A6k-f%C3%A5-den-nye-pjece-om-fugleinfluenza-3570

Vær forberedt på forårets fugletræk - få den nye pjece om fugleinfluenza

Pressemeddelelse januar 11, 2007 Helse

Hvornår er det nu, at trækfuglene begynder at komme til Danmark, og kan mine høns så gå ude? Nu begynder spørgsmålene om fugleinfluenza igen at melde sig for ejere af fjerkræ og fugle. Fødevarestyrelsen har netop udgivet en ny pjece, der på en enkel og overskuelig måde gennemgår reglerne om forebyggelse af fugleinfluenza. Ejer du fugle eller fjerkræ, skal du være opmærksom på, at du skal følge reglerne om forebyggelse af fugleinfluenza.

11680 fugleinfl ann 2sp try
Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også selvom de bor inde midt i en storby. I Danmark er der rundt regnet 100.000 mennesker, der holder hobbyfjerkræ. Pjecen "Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza" henvender sig til ejere af fugle og fjerkræ på hobbyplan.

Følg reglerne og forebyg smitte
Som ejer af fjerkræ skal du være opmærksom på risikoen for, at dine fugle kan blive smittet med den alvorlige fugleinfluenza. Pjecen giver en vejledning i, hvordan du beskytter dine fugle og fjerkræ efter reglerne. Du kan også læse om, hvilke zoner og restriktioner der indføres, når der findes fugle smittet med fugleinfluenza.

Trækfuglene kommer til landet i marts
I øjeblikket er der er lav risiko for fugleinfluenza, men fra den 1. marts vil der være middel risiko for fugleinfluenza, da trækfuglene kan begynde at komme til Danmark. Ændring af risikoniveauet betyder, at fuglene kan gå ude, men at de skal være overdækket med et net. Pjecen giver svar på oftest stillede spørgsmål om fugleinfluenza, og om hvilke symptomer fugle får, hvis de bliver smittet.

Pjecen "Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza" er gratis og kan fås på biblioteker eller bestilles på Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.fvst.dk

Kontakter


Emner


Helse