PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/unikt-samarbejde-skal-f%C3%A5-danskerne-til-at-kigge-op-fra-sk%C3%A6rmen-27774

Unikt samarbejde skal få danskerne til at kigge op fra skærmen

Pressemeddelelse oktober 22, 2025 Natur Helbred Attraktion Nyheder Ree park

Ree Park Safari og Headspace uddeler fribilletter til dem, der tør slukke mobilen!

Skærmbillede 2025 10 14 kl. 11.19.33

PRESSEMEDDELELSE

Unikt samarbejde skal få danskerne til at kigge op fra skærmen

Headspace Danmark og Ree Park Safari uddeler fribilletter til dem, der tør slukke mobilen

Ree Park Safari og Headspace Danmark lancerer kampagnenSlukSammen – Start oplevelsen, en landsdækkende opfordring til at lægge telefonen væk og koble på livet igen. Kampagnen sætter fokus på, hvor meget vi mister, når skærmen bliver den største attraktion i vores hverdag.

Ree Park Safari bytter bogstaveligt talt skærmtid med oplevelser. Den 6. december inviteres 50 familier gratis ind i parken, men der er to krav: Først skal man indstille en person, man ønsker at bruge mere tid med – for at reflektere over, hvem man egentlig savner lidt kvalitetstid med. Dernæst skal man ved ankomst slukke telefonen og nyde virkeligheden sammen.

Et personligt og branchemæssigt opråb

For Pierre Skovgaard, marketingchef i Ree Park Safari, er kampagnen ikke kun et kommunikationsprojekt – det er både et personligt og et branchemæssigt opråb.

”Med to små børn derhjemme mærker jeg hver dag, hvor hurtigt tiden forsvinder. Man blinker, og pludselig er endnu en dag gået med mails, doomscrolling og opdateringer fra en uvirkelig verden. Jeg ved godt, jeg lyder som en boomerdad, men når man ser børn sidde klistret til en iPad, mens der dingler aber over hovedet på dem og påfugle danser rundt mellem benene – så ved man, det er reelt.

Jeg har selv stået der, midt i naturen, omgivet af alt det levende, og alligevel fanget i en skærm. Og jeg tror, vi er mange, der kender den følelse. Vi arbejder i oplevelsesbranchen, og alligevel kæmper vi med den samme udfordring som alle andre: At få mennesker til at være til stede i det, vi skaber.

Derfor betyder denne kampagne så meget for mig. Den handler ikke om at skælde ud på teknologien, men om at genfinde balancen og minde os alle om, at de bedste øjeblikke ikke findes på skærmen, men lige foran os. I Ree Park arbejder vi hver dag med at skabe oplevelser, hvor folk mærker noget ægte – vinden, dyrene, stilheden, hinanden. SlukSammen er vores måde at sige: Slip skærmen, og start oplevelsen.”

Når natur og mental sundhed mødes

Samarbejdet mellem Ree Park Safari og Headspace Danmark er et møde mellem to verdener, der begge arbejder med menneskers trivsel. Hvor Headspace styrker unges mentale sundhed gennem samtaler, skaber Ree Park rammer for fordybelse, nærvær og ro i naturen. Sammen ønsker de at inspirere danskerne til at skabe plads til ægte oplevelser væk fra skærmen.

”I Headspace taler vi hver dag med unge, der kæmper med at finde ro og plads til samtaler i en verden fuld af forstyrrelser. Her er skærmbrug både hos unge og voksneen stor faktor, og derfor har vi fokus på, at vi skal være bedre til at slukke for skærmene sammen. Vi er meget glade for samarbejdet med Ree Park om deres kampagne, som på ganske effektiv vis understreger, hvilke oplevelser vi kan gå glip af, hvis vi har næsen i mobilen,”siger Pia Bindesbøll, fra Headspace Danmark.

Danmarks længste biografreklame

Kampagnen bliver også synlig på det store lærred som Danmarks længste biografreklame..

”Vi synes, det er lidt fedt at tale om skærmtid på en stor skærm, hvor den lille er bandlyst. Derfor kører vi den lange version på 86 sekunder – den længste kampagne biograferne har kørt,”fortæller Pierre Skovgaard.

Fra idé til handling

Kampagnen begyndte som en samtale i netværket ved Dansk Markedsføring om, hvordan skærmen er blevet den nye attraktion. Den samtale blev til en idé, og idéen blev til en filmisk kærlighedserklæring til nærvær. Filmselskabet UNIK greb idéen, og sammen med Ree Park og Headspace Danmark blev den ført ud i livet som en 86 sekunders film, der bevidst bryder de digitale spilleregler.

Se kampagnefilmen her:Vimeo: https://vimeo.com/1118767240/c81b064c4d?fl=pl&fe=vl

Indstil din kandidat til oplevelse her : https://reepark.dk/startoplevelsen

Om Headspace Danmark

Headspace Danmark tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn og unge mellem 12 og 25 år. Her kan man tale om alt – fra pres og mistrivsel til ensomhed og stress – med voksne, der lytter og hjælper. Organisationen arbejder for at skabe et samfund, hvor det er naturligt at række ud, før problemer vokser sig store.

Om Ree Park Safari

Ree Park Safari er ikke bare en attraktion, men en mission for livet. Parken arbejder for at bevare truede dyrearter og formidle naturens betydning gennem autentiske oplevelser, der skaber forbundethed mellem mennesker, dyr og planeten. Målet er at inspirere til handling – og give naturen en stemme i en verden, der ofte glemmer at lytte.

For yderligere information:

Pierre Skovgaard

CMO, Ree Park Safari

+45 51248580

Emner


Natur Helbred Attraktion Nyheder Ree park