Udstilling "150" - Fremtidens fotografer
Pressemeddelelse august 6, 2009 Kultur150 fotografier, 6 fotografer, én event. High-end reportage, fashion, arkitektur og rendyrket æstetik.
Ny og spændende udstilling i en af Århus’ flotteste kulisser; Pakhus 13.
Fotografier, som alle viser noget om, hvad hårdt arbejde, gåpåmod og talent kan føre til. Fotografier, som er blevet nøje udvalgt for at vise, hvad fremtidens fotografer kan præstere.
Dimittenderne har haft kontrakter ved en bred vifte af professionelle fotografer. Nu leverer de en tredages udstilling i hjertet af Århus.
Ferniseringen sker på den bedste dag i festugen – fredag den 4. September. Udstillingen løber til søndag den 6. september. Der vil være pindemadder, drinks og god vin til gæsterne. Helt gratis og åben for alle.
Fredag aften er der afterparty på Cafe Paradis i Århus. Alle er velkomne.
Fotograferne har arbejdet hårdt på at lave en udstilling, der vil trække både fotointeresserede, branchefolk og glade festugedeltagere til.
Derudover vil alle 150 fotografier blive vist på jyllandsposten hjemmeside www.jp.dk
Udstillingen er åben fredag den 4 september kl 14 til 18. Og igen lørdag og søndag kl 11-16.
Fremtidens fotografer er:
Martin Bech, Helle Holm, Daniel Mikkelsen, Søren Kjeldgaard, Morten Koldby og Jacob Tjellesen.
Udstillingens Adr:
Pakhus 13
Nordhavnsgade 3
8000 Århus C
Kontakter
Emner
Kultur