PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/udlandsophold-styrker-selvtillid-og-samarbejdsevner-4339

Udlandsophold styrker selvtillid og samarbejdsevner

Pressemeddelelse september 17, 2007 Børn og Unge

Vi har fået meget for de penge, der i årene 2000-2006 er brugt på EU´s mobilitets- og internationaliseringsprogrammer for studerende og andre unge - i hvert fald for den del af pengene, der er brugt i Danmark. Men det vil være en fordel at reducere bureaukratiet og gøre det nemmere at søge om penge til de studieophold, samarbejdsprojekter m.v., som pengene går til at støtte.

Vi har fået meget for de penge, der i årene 2000-2006 er brugt på EU´s mobilitets- og internationaliseringsprogrammer for studerende og andre unge - i hvert fald for den del af pengene, der er brugt i Danmark. Men det vil være en fordel at reducere bureaukratiet og gøre det nemmere at søge om penge til de studieophold, samarbejdsprojekter m.v., som pengene går til at støtte.


Det fastslår den evaluering som Niras og Teknologisk Institut har gennemført for Undervisningsministeriet af de EU-rammeprogrammer, der i Danmark forvaltes af CIRIUS, den statslige styrelse for internationalisering af uddannelserne.

Evalueringen peger som et særligt positivt træk på, at det er lykkedes at nå nogle af de mest ressourcesvage unge, som gennem deltagelse i aktiviteterne har fået udbytte i form af bl.a. et større socialt netværk, større selvtillid, bedre sprogkundskaber, interkulturel forståelse og samarbejdsevner.


Men også når det gælder støtten til unge, som rejser til udlandet for at tage en del af deres erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, viser det sig, at deltagerne især lægger stor vægt den personlige og kulturelle udvikling, de har gennemgået. Det er med til at give større selvtillid, når man opdager, at man faktisk klarer sig godt på et fremmed sprog og kan klare sig på egen hånd i et fremmed land.


I alt er der i Danmark i perioden 2000-2006 gennem de tre programmer Ungdom, Leonardo da Vinci, som er målrettet erhvervsuddannelserne, og Sokrates, der dækker uddannelsessektoren fra folkeskole til universitet og voksenuddannelse, uddelt godt 275 mio. kr. til projekter, stipendier og andre former for internationalt samarbejde. Pengene er gået til aktiviteter både inden for undervisningsverdenen og uden for det formelle uddannelsessystem. Tusindvis af unge danskere har deltaget i kortere udvekslingsbesøg, været på længere studieophold eller arbejdet som frivillige i projekter i andre europæiske lande. Tilsvarende har tusinder af unge fra andre europæiske lande besøgt Danmark.


Mindre programmer har finansieret studie- og udvekslingsbesøg for lærere, ungdomsledere og uddannelseseksperter.


Støtten til mobilitets- og internationaliseringsaktiviteter for unge fortsætter, med visse ændringer, i et nyt syvårigt EU-rammeprogram. Interesserede kan finde mere om indholdet og mulighederne for at søge støtte på http://www.ciriusonline.dk/.

Direkte link til rapporterne
http://www.ciriusonline.dk/Default.aspx?ID=759&M=News&PID=9447&NewsID=3003
http://www.ciriusonline.dk/Default.aspx?ID=759&M=News&PID=9447&NewsID=3002

Kontakter


Emner


Børn og Unge