Trendy design til dit gulvafløb
Pressemeddelelse september 25, 2007 Hus og HaveBLÜCHER’s nye serie af afløbsriste til badeværelse eller bryggers er skræddersyet til dig, der ønsker flot design, uden at gå på kompromis med funktionaliteten.
Gulvafløb har gennem mange år været en rent praktisk foranstaltning, og hidtil har langt de fleste haft den traditionelle rist med firkantede huller. Samme funktionalitet kan du nu også få i de nye riste fra BLÜCHER, som giver dig mulighed for at finde nøjagtigt det design, der passer bedst til dit øvrige interiør og understreger lige netop din personlige stil.
Klassisk eller trendy
Afløbsristene fås i mange forskellige mønstre og former, og den nye serie riste giver noget for enhver smag, uanset om du er til enkel minimalisme eller rustikke mønstre. Designserien har fået navn efter kendte storbyer, og når du ser ristene, forstår du hvorfor.
Designerne har ladet sig inspirere af de mange forskellige indtryk fra byerne, og resultatet er blevet flotte og meget anderledes afløbsriste. "Athens" har det klassiske look fra den antikke græske kultur. "Copenhagen" giver dig den enkle elegance og tilfører dit minimalistiske badeværelse den sidste detalje. Kan du lide ægte storbylook, skal du vælge enten "Detroit" med det industrielle rå og sporty udtryk eller "New York", hvis du tør gå lidt længere og være med på de nyeste trends. Er du mere til det traditionelle og knapt så højtråbende kan du vælge "Oslo", der på én gang er både klassisk og moderne eller "Vienna" med det velkendte mønster, som er indbegrebet af funktionalitet.
Uanset hvilken serie du vælger, får du riste fremstillet efter de bedste håndværksmæssige principper. Alle nye designriste er i rustfrit stål, så du får høj kvalitet, let rengøring og lang levetid. Ristene passer til BLÜCHER's standardprogram i afløb med justerbare og testede modeller, der er udviklet løbende gennem de sidste 40 år.
Gør det ikke selv
Men husk, at gulvafløb ikke er noget, du selv skal give dig i kast med. Arbejdet skal altid foretages af en autoriseret VVS installatør og kloakmester i henhold til gældende normer og lovgivning. Og du får langt det flotteste resultat, hvis din håndværker kender dine ønsker og forventninger.
I mange projekter er der både en VVS-installatør, en kloakmester og en murermester involveret, når der skal laves afløb. Allerede når kloakmesteren laver rør og sætter afløbet af, er det vigtigt, at han ved nøjagtig, hvor du vil have det. Så kan VVS-installatøren montere afløbet, og mureren kan lægge fliserne i præcis det mønster, du har forestillet dig i forhold til den synlige rist. Så slipper du for ubehagelige overraskelser og kan nyde resultatet fuldt ud.
Klik ind på http://www.blucher.dk/ og læs mere om det smagfulde design og de utallige løsninger til bad, bryggers og kælder i en- og fleretages huse. Her er masser af inspiration at hente, hvis du skal have lavet nyt eller blot vil forbedre det gamle.
Tekst: Max Jørgensen
Emner
Hus og Have