PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/trafikradio-med-lars-e-genopst%C3%A5r-250

Trafikradio med Lars E. genopstår

Pressemeddelelse september 11, 2003 Motor

Når der lørdag den 13. september 2003 holdes åben Lufthavn i Sønderborg, genopstår også trafikradioen med velkendte Lars E. Christiansen bag mikrofonen.

Aktørerne bag Åben Lufthavn arrangementet er Sønderborg Lufthavn, Air Alsie, Cimber Air samt Karlog Air og en række andre samarbejdspartnere og aktører, herunder bl.a. JetPak, Shell, Jepsens Busser, Luftmeldekorpset, Hjemmeværns-infantrikompagni Sønderjylland, Sønderborg Modelflyveklub, Alssund Flyveklub, Faldskærmsklubben Sønderborg og Sønderborg Frivllige Brandværn.

I forbindelse med dette spændende arrangement, sendes der en hel times direkte trafikradio med en velkendt stemme bag mikrofonen. Selveste Lars E. Christiansen skal i den kommende tid være med til at markedsføre Cimber Air og dermed flyet, som som Den danske Højhastighedsforbindelse. Trafikradioen flyaway.DK går i luften lørdag kl. 13 og sendes live på lokalradiostationerne Radio Als og Radio Globus, hvor folkekære Lars E. vil have såvel kendte som mindre kendte gæster i studiet der indrettes på en ladvogn.

Udover faldskærmsspring og flyudstilling, indeholder programmet, rundflyvninger med Cimber Air og Karlog Air og forskellige børneaktiviteter. En hangar bliver pyntet festligt op, og der vil her, til tonerne af herlig live jazzmusik, være mulighed for at købe mad og drikke. Og når ikke der lige er et fly, der letter eller lander, er der mulighed for at komme på en guidet bustur på den næsten 1.8 km. lange start- og landingsbane.

Der er gratis adgang til arrangementet, så det er weekendens oplagte udflugtsmål for hele familien.

Kontakter


Emner


Motor