PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tjek-p%C3%A5-trykket-3296

Tjek på trykket

Pressemeddelelse oktober 18, 2006 Helse

350.000 danskere gÅr rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Hjerteforeningens rÅdgivningscenter i Århus Åbner dørene for et foredrag om blodtryk

Mange danskere lider af forhøjet blodtryk, som øger risikoen for at få hjerte- og kredsløbssygdomme. Risikoen bliver meget højere, hvis man samtidig fx ryger, har for højt indhold af kolesterol i blodet eller er stresset.

- Forhøjet blodtryk er en væsentlig årsag til at få blodpropper i hjertet, hjernen eller hjerneblødninger. Man risikerer også at få skader på hjerte, øjne og nyrer og at udvikle åreforsnævring, hvis et forhøjet blodtryk ikke opdages og behandles, siger Hanne L. Andersen, leder af Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus.

Den 25. oktober fortæller 1. reservelæge fra hjerteafdelingen på Skejby Sygehus, Ole Norling Mathiassen, om symptomer på forhøjet blodtryk, forebyggelse og behandling.

Alle er velkomne til foredraget den 25. oktober kl. 17-19 i rådgivningscentrets lokaler i Jægergårdsgade 64-66, 8000 Århus. Foredraget er gratis.

Tilmelding senest den 25. oktober kl. 12 på mail: [email protected] eller telefon: 86 18 55 10.

Hjerteforeningens otte rådgivningscentre måler gratis blodtryk på alle, der har lyst til en vejledende måling.

Hjerteforeningen har udgivet folderen "Forhøjet blodtryk", som kan downloades på www.hjerteforeningen.dk eller bestilles på 33 93 17 88.

Fakta:
Hver tredje dansker mellem 50 og 60 år har forhøjet blodtryk. For personer over 60 år gælder det for knap halvdelen.

Man kan leve i adskillige år med forhøjet blodtryk uden at opdage det. Ingen kender deres blodtryk, før det er målt.

Kontakter


Emner


Helse