PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tjek-p%C3%A5-sundheden-i-hjertebil-4005

Tjek på sundheden i hjertebil

Pressemeddelelse maj 16, 2007 Helse

Hver tredje dansker mister livet på grund af hjertesygdom. Hjerteforeningen i Kalundborg får besøg af en af foreningens hjertebiler, som hjælper danskerne med at passe bedre på deres helbred

Hjertedød kan forebygges ved en sund livsstil, og det kan man få råd om, når Hjerteforeningens hjertebil holder ved Infobutikken, Lindegade 3, Kalundborg den 30. maj kl. 10-14.

- Når hjertebilen besøger Kalundborg, kan borgere få råd om sund levevis og få målt blodtryk, kolesterol, blodsukker og taljemål. Bilen kører ud til folk, hvor de færdes og mødes. To sygeplejersker tager med hjertebilen rundt, siger Kaj Grønholt, formand for Kalundborg Lokalkomité.

Medlemmer af lokalkomiteen Kalundborg deltager i arrangementet og er klar til at fortælle om Hjerteforeningens arbejde og om sund levevis.

- Vi har foldere og informationsmateriale om forebyggelse, sund kost og motion med, og vi måler blodtryk, siger Kaj Grønholt.

Blodtryksmåling, måling af talje og samtale med en sygeplejerske er gratis. Det koster 40 kr. for medlemmer og 100 kr. for ikke-medlemmer at få målt blodsukker og 70 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer at få målt kolesteroltallet.

Hør mere, kontakt Kaj Grønholt, mail: [email protected], tlf.: 59 51 26 55.

Læs om hjertebilerne på www.hjerteforeningen.dk

Kontakter


Emner


Helse