Tidligere Telia direktør i spidsen for landets største Tele-rådgiver
Pressemeddelelse august 31, 2007 UddannelseDen tidligere adm. direktør for Telia Internet, Brian Gjerstrup har sat sig for bordenden i Telcom Danmark A/S. Han vil rette op på resultaterne og udvide forretningsområderne i Telcom Danmark, der efter fremgang har behov for at gøres mere rentabel.
Den tidligere adm. direktør for Telia Internet, Brian Gjerstrup har sat sig for bordenden i Telcom Danmark A/S. Han vil rette op på resultaterne og udvide forretningsområderne i Telcom Danmark, der efter fremgang har behov for at gøres mere rentabel.
Siden sommernes start har Brian Gjerstrup (44) haft travlt med at rydde op i driften samt skabe rum for de mange nye muligheder. Hans hovedopgave i Telcom Danmark bliver at sikre, at selskabet får tilført den nødvendige struktur og optimering til at skabe en positiv bundlinie samt brede forretningsområdet betydeligt ud. Salgsstaben er skåret ind til benet, der er kommet en ny salgschef, analyseafdelingen er trimmet, en IP/Data konsulentafdeling er oprettet og nyt bureau skal vælges til den nye strategi.
Brian Gjerstrup stod frem til lukningen i 2003 for en af Telia's mest markante resultater med selskabet Telia Internet og senere frem til 2006 bag den væsentlige vækst i mobilselskabet CBB Mobil. Brian Gjerstrup lægger ikke skjul på, at det blandt andet er hans efterhånden lange erfaringer fra Tele og Internet området, der har skabt forbindelsen til Telcom Danmark. Desuden tæller det gevaldigt med muligheden for at købe sig et markant medejrskab fra 2008.
Det var grundlæggeren af Telcom Danmark, Flemming Ulrich Bøgh, der fortsætter i Telcom som direktør for salg og forretningsudvikling, der længe havde ledt efter en person, der kunne føre virksomheden videre til de næste niveauer. Gennem sit netværk blev han gjort opmærksom på, at Brian havde solgt sin konsulentvirksomhed og var tilbage i Danmark for at se sig om efter nye udfordringer.
"Jeg er kommet til for at udarbejde en fornuftig forretningsplan, skabe den nødvendige struktur - og ikke mindst vækste virksomheden til en mere lønsom størrelse. Telcom Danmark er allerede Danmarks største Tele-rådgiver med speciale indenfor økonomisk optimering af teleydelser - og potentialet for noget meget større er klart til stede. Og det ville skuffe mig meget, når vi kommer på den anden side af de primære udfordringer, såfremt vi ikke kan se ud over landets grænser med konceptet. Jeg har sjældent set så megen energi og dynamik i en virksomhed som denne. Men det bliver en stor spændende opgave at skulle skabe såvel fremdrift, udvide forretningsområderne og skabe rentabilitet på så kort tid. Omsætningen skal fordobles og bundlnien 4 dobles og uden at komme nærmere ind på detaljerne er det en frisk opgave, siger Brian Gjerstrup".
Teleomkostninger som konkurrenceparameter
Den moderne virksomheds brug af teleydelser er i dag et væsentlig konkurrenceparametre, og samtidig er telefoni blevet en tung omkostningspost. De færreste har et klart overblik over deres interne og eksterne telefoni endsige en strategi for, hvorledes denne kan optimeres. Teleindustrien har været dygtig til at gøre markedet uigennemsigtigt, og den udstrakte brug af rabatter og aftalegrundlag kommer kun i begrænset tilfælde kunderne til gode. Telcom Danmark er en analysevirksomhed, som har specialiseret sig i at optimere virksomheders brug og aftale om telefoni og ikke mindst i at spare penge på teleregningen. De har et indgående kendskab til telemarkedet har gennem ni år gennemført løsninger for en lang række af landets største virksomheder.
"Teleselskaberne vræsser - og jubler"
Netop ved at have siddet bag skrivebordet i teleselskaberne, kan jeg tilføre den fornødne interne viden om mange af tankerne bag drift, produktudvikling, fakturering og ikke mindst aftalegrundlag. Telcom Danmark har i dag et glimrende samarbejde med teleudbyderne. De vræsser når de ikke vinder eller gen-vinder en kunde, men jubler af os når vi kommer med 2 nye kunder. Men det er vigtigt, at pointere, at vi er "kundens mand" og der er jo ingen grund til at tro at teleselskaberne med vilje løber om hjørnerne med kunderne. Det er blot et utroligt komplekst marked med en meget komplekst produktsammensætning og vi finder det helt naturligt at vi, som tilfældet er, fra tid til anden hjælper teleselskaberbes egne konsulenter med at finde rundt i produktudbydet. Det er jo for kundes bedste at vi taler sammen, kommenterer Brian Gjerstrup.
Ny kurs
Sommeren er bl.a. blevet brugt til at udvikle produkter på de mere nærlæggende områder med dybe IT-kompetencer inden for IP/tele og data til de mange implementeringsprojekter, som vi møder hos kunderne. Nu har vi fået udfærdiget et ganske stærkt koncept med egne IP/Tele-konsulenter, hvilket gør at vi fremover også vil kunne tilbyde rådgivning i IP/Tele/data-udviklingsprojekter, som ofte hænger sammen med rådgivningen omkring selve teleaftalerne.
Og hvorfor skulle vi ikke kunne tilbyde virksomhederne øget rådgivning og overvågning af et yderst kompleks marked. Den nye kurs er sat mod kundefokus og serviceprodukter. Der vil i den kommende tid tillige blive fokus på nye produktområder til gavn for såvel virksomhederne i markedet som dens ansatte. Vi er til for virksomhederne, hvilket den nye strategi også tager udgangspunkt i, afslutter Brian Gjerstrup.
Kontakter
Emner
Uddannelse