PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/thomas-bentsen-tiltr%C3%A6der-som-ny-administrerende-direkt%C3%B8r-hos-ivarsson-a-s-14840

Thomas Bentsen tiltræder som ny Administrerende Direktør hos ivarsson a/s

Pressemeddelelse januar 7, 2013 Erhverv

ivarsson a/s, som er ejet af belgiske Etex Group, har pr. 1. januar 2013 ansat Thomas Bentsen, som ny Administrerende Direktør. Thomas Bentsen afløser Jørgen E. Hauritz, som efter 6 år hos ivarsson a/s, har fået nye udfordringer inden for Etex Group.

Adm. Dir. Thomas Bentsen, foran indgangen

Thomas Bentsen er 43 år, bosiddende i Odense og kommer fra en stilling som Salgs- og Marketingdirektør hos FynskeMedier. Tidligere, har Thomas været Adm. Direktør for Kompan Norden over en 10-årig periode.  

Fortsat udvikling af ivarsson’s position i Norden 

ivarsson a/s har igennem de seneste år, på trods af konjunkturerne i byggeriet, oplevet en positiv udvikling på alle nordiske markeder.

”Jeg ser frem til, at arbejde for ivarsson’s fortsatte vækst i Norden, og glæder mig til at overtage roret i en spændende virksomhed, som er godt rustet til fremtidige udfordringer. I samarbejde med mine nye kollegaer, glæder jeg mig til, at drive virksomheden frem mod visionen om, at være den foretrukne specialist inden for salg og levering af ventilerede facader, tag samt passiv brandbeskyttelse på det nordiske marked” udtaler Thomas Bentsen. 

”Thomas Bentsen har den rette erfaring og viden om det nordiske marked, og vi er overbeviste om, at han, i samarbejde med sine kollegaer, vil bidrage til ivarsson’s fremtidige vækst i Norden. Med fokus på at videreudvikle, især det norske og svenske marked, samt markedet for passiv brandsikring, byder vi Thomas velkommen som Administrerende Direktør hos ivarsson”, siger Bestyrelsesformand André Hoste. 

Fakta om ivarsson a/s: 

ivarsson a/s er en af Nordens førende leverandører af byggematerialer i fibercement. Virksomheden er en del af den familieejede belgiske koncern Etex Group, Europas største fibercementproducent med mere end 17.000 medarbejdere i 44 lande.

Fibercement er det funktionelle og stærke byggemateriale til lette konstruktioner, og det er særdeles velegnet til det skiftende nordiske klima. Man finder derfor fibercement alle steder – fra moderne facadepartier, over skimmelfrie vådrums vægge og passiv beskyttelse af konstruktioner samt taget på staldbygninger. Læs mere på www.ivarsson.dk

Ved spørgsmål eller kommentarer til denne pressemeddelelse, kontakt venligst Marketingchef Henrik Selvejer,  eller Adm. Direktør Thomas Bentsen tlf. 73 66 19 99.

Kontakter


Emner


Erhverv