PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tempelriddere-som-turistevent-2244

Tempelriddere som turistevent

Pressemeddelelse februar 3, 2006 Livsstil

Bornholms turisterhverv har store forventninger til at Kasper Barfoeds eventyrfilm ģTempelriddernes SkatĢ vil give øen flere turister.

Turisterhvervet har opbakning fra lokale virksomheder og politikere, når Bornholms Middelaldercenter til sommer arrangere udstillinger og skattejagt med tilknytning til tempelriddere.

Forleden iklædte klippeøens borgmester, Bjarne Kristiansen sig ringbrynje, hjelm, sværd og stålhandsker for at være blikfang på sommerens event.

Det er i øvrigt middelaldercentret, der har leveret rustningerne til filmen, som er bygget op omkring teorierne om, at tempelridderne har gemt en skat på Bornholm.

Dermed gør filmen Bornholm til omdrejningspunktet for en eventyrlig detektivhistorie, der foregår i nutiden, men som trækker tråde tilbage til tempelriddere, hemmelige broderskaber og en sagnomspunden skat.

Destination Bornholms direktør, Niels Feerup mener, at sommerens projekter kan være med til at fremme Bornholms tilbud om oplevelsesturisme for børnefamilier. Og også i 2007 og 2008 vil turisterne kunne opleve tempelriddere på Bornholm. Bl.a. planlægges et stort festspil til 2008 med professionelle skuespillere og masser af bornholmere som statister.


Kontakter


Emner


Livsstil