PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/teenagemadskoler-starter-nu-4184

Teenagemadskoler starter nu!

Pressemeddelelse juli 23, 2007 Uddannelse

Landbrugsraadet og 4H arrangerer som noget nyt Ungdomsmadskoler for unge mellem 13 og 15 år. Her bruger de unge en uge af deres sommerferie på at lave mad, lære om kost og dyrke motion. Den første Ungdomsmadskole finder sted i denne uge.

Landbrugsraadet og 4H giver for første gang de 13-15-årige mulighed for at smide deres forældre ud af køkkenet og selv bestemme, hvad indholdet i gryderne skal være. På Ungdomsmadskolerne lærer de unge om gastronomi, råvarer, kost, sundhed, ernæring og motion. Derudover er der mulighed for at lære nogle seje køkkentricks af f.eks. Per Mandrup fra det danske kokkelandshold. 


- Når de lidt ældre børn kommer på madskole, er det muligt at lave nogle mere gastronomisk avancerede ting i køkkenet. Det giver lejlighed til at invitere nogle spændende gæster, som f.eks. det danske kokkelandshold. Så kan deltagerne på Ungdomsmadskolerne se, hvordan en rigtig stjernekok arbejder, siger Line Damsgaard, der er Landbrugsraadets madskolekoordinator.


På Ungdomsmadskolerne er der en god kombination af madlavning, motion og teambuil-dingsøvelser, som alle skal gøre de unge mennesker opmærksomme på vigtigheden af sund kost og motion.


- På Ungdomsmadskolerne lader vi eleverne få fingrene i råvarerne og viser dem, hvordan man tilbereder et måltid helt fra bunden. I Landbrugsraadet og i 4H ønsker vi, at unge i højere grad får spændende og lærerige oplevelser med mad og motion. De skal lære, at det sunde valg ikke er kedeligt, siger Line Damsgaard.


Den første Ungdomsmadskole foregår i dagtimerne på Suhr's Husholdningsskole i København i uge 30.


Ungdomsmadskolerne er et samarbejde mellem Landbrugsraadet og landbrugets børne- og ungdomsorganisation 4H, hvor 4H er hovedansvarlig for den praktiske gennemførelse af Madskolerne. Madskolerne er desuden sponseret af Danske Slagterier, Mejeriforeningen, Kødbranchens Fællesråd, Dansk Landbrug, Danish Crown, Andelsfonden og P.E.J. Danmark.


Læs mere på http://www.madskoler.dk/

Kontakter


Emner


Uddannelse