Tag køkkenet med ud på altanen
Pressemeddelelse april 7, 2005 LivsstilNu kan der grilles i etageejendomme uden, at røgen generer de øvrige beboere.
Tidligere var sommerens måltider udendørs fortrinsvis et højdepunkt for husejere med stor terrasse og kuglegrill. Men nu har danskerne i etageejendomme også fået mulighed for at grille i stor stil, uden at røggener bliver grund til nabostrid. Træk udendørs med madlavningen, glem vinterens frikadellelugtende opgang og glæd i stedet familie og gæster med grillmad på altanen.Lille og praktisk
Omdrejningspunktet er en lille smart grill ved navn Cobb, der for snart to år siden kom til landet fra Amerika. Med sig havde den blandt andet prisen for bedste BBQ-grill. Her gik der heller ikke længe, før især sejlsportsfolk og campister fik øjnene op for den. Med sine kun 3,5 kilo er grillen nemlig både praktisk og nem at medbringe på udflugter i det fri. Men Cobb har på grund af sine andre gode egenskaber også gjort indtryk i altanmiljøer, hvor den - foruden at være røgfri specielt fremhæves positivt for at optage begrænset plads.
Økonomisk set behøver man ikke afholde sig fra at grille kun én kuvert, selvom Cobb faktisk har kapacitet til at mætte seks personer. Der skal kun bruges seks til otte briketter - alt efter briketternes kvalitet - hvad enten man er få eller mange. Er man flere samlet, kan hver især selv stege sit kød efter smag, hvis grillen placeres midt på bordet. Noget, der ikke skader bordet, for grillen bliver kun varm på indersiden, hvorfor den også nemt kan flyttes, selv når der er fuld gang i den. Briketterne rækker i op til tre effektive timer. Så når maden er færdig, kan grillen eventuelt fungere som en mini-terrassevarmer. Aftenstemningen på altanen kan derfor nydes længere i behagelig temperatur.
Forfinede detaljer
Cobb er bygget op på en plastbase, der er formet, så den suger luft ind. Luften danner en isolerende skal. Det er derfor, at grillens ydre ikke bliver varm. Inderskålen kan tages op, og nede i bunden findes en integreret grillstarter, der er så nem at betjene, at alle kan gøre det. Rundt om briketterne er skabt en rende, hvori der kan lægges grøntsager eller hældes øl eller rødvin. Det giver en kraftfuld smag og en fantastisk mørhed til kødet. Tilmed giver det en herlig sauce, når fedtstoffet fra kødet drypper ned i øllet eller vinen. To andre store fordele er, at når nævnte fedtstof ikke kommer i berøring med briketterne, udvikles der ikke flammer og røg. Og det er det, der gør Cobb Grillen så ideel til brug på altaner. Desuden kan den skilles ad, og de rustfrie dele rengøres i opvaskemaskinen!
Der fås tilbehør til Cobb, så den ikke alene kan bruges som raclette, fondue eller til at grille på. En wok eller pande kan anbringes på grillen, og inde i selve grillen findes holdere, så der kan stå en gryde og koge. Derfor er grillen også et udmærket alternativ som udekøkken på altanen, hvis helårskøkkenet er i fuldt brug, og der kommer mange til spisning - uanset årstid.
Cobb fås hos Imerco, Kop & Kande samt en række båd- og campingforhandlere. Kig også gerne på www.cobb-grill.dk og hent inspiration til spændende retter, tilberedt på Cobb.
Billedtekst:
Nyd sommeraftenen med grillmad på altanen.
Kontakter
Brian Larsen
Cobb Scandinavia✉ larse*************** Vis...
☎ 70282*** Vis...
http://www.cobb-grill.dk
Emner
Livsstil