PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sunde-b%C3%B8rn-i-%C3%A5rhus-i-sommerferien-7050

Sunde Børn i Århus i sommerferien

Pressemeddelelse april 30, 2009 Livsstil

Reklamebureau stifter foreningen "Sunde Børn"

Kidvertising Agency A/S har stiftet foreningen Sunde Børn.
Kontaktdirektør Jimmi Andersen forfølger her sin drøm, om glade og sunde børn, i Mindeparken i Århus. Foto: Christoffer Håkansson

Reklamebureauet Kidvertising Agency A/S i Århus har netop stiftet foreningen Sunde Børn. Foreningen har til formål at fremme sundheden hos børn og børnefamilier i Danmark. Bureauet Kidvertising arbejder udelukkende med kommunikation til målgruppen børn og børnefamilier inden for områderne legetøj, fødevarer, underholdning og oplevelsesøkonomi.

Første initiativ i foreningen er "Børnefitness - inde og ude". Initiativet afvikles i skolernes sommerferie, hvor Kidvertising's kontaktdirektør og initiativtager, Jimmi Andersen, og en pædagogisk ansvarlig river en uge ud af feriekalenderen for at afholde arrangementet.

Børnefitness - inde og ude afvikles under Århus kommune Sport og Fritids sommerferieaktiviteter for skolebørn.

Jimmi Andersen som selv er far til to børn på henholdsvis 10 og 12 år oplyser, at Sunde børn virkelig er en mærkesag for ham, og at der på nuværende tidspunkt næppe findes et mere debatteret emne end netop børn og sundhed. "Derfor var det helt naturligt for mig at stifte en ikke-kommerciel forening, som ud over at give gode oplevelser også skal give Kidvertising indsigt i, hvordan børnenes sundhedstilstand rent faktisk er", fortæller Jimmi Andersen.

Børnefitness - inde og ude skal få børn til at blive mere krops- og kostbevidste. Arrangementet er blandt andet inspireret af den nyeste trend fra USA; udendørs-fitness, som netop er kendetegnet ved at inddrage naturen i fitnesstræning. Desuden skal børnene stifte bekendtskab med at lave sund mad i naturen.

Blandt samarbejdspartnere til arrangementet er fitnesskæden Sport & Fitness, som stiller uddannede trænere, fysioterapeuter og kostvejleder til rådighed.

Foreningen Sunde Børn arbejder på yderligere et koncept, hvor dagligvarehandlen, en anerkendt mediepartner og "6-om-dagen" i samarbejde vil forsøge at ændre danskernes fredagshygge-vaner. Initiativet kaldes 'Fredags Frugt'.

Yderligere oplysninger:           Kontaktdirektør Jimmi Andersen

                                                          Kidvertising Agency A/S

                                                          Mail: [email protected]

                                                          Mobil: 40 44 95 22

Kontakter


Emner


Livsstil


Kidvertising Agency A/S har stiftet foreningen Sunde Børn.
Kontaktdirektør Jimmi Andersen forfølger her sin drøm, om glade og sunde børn, i Mindeparken i Århus. Foto: Christoffer Håkansson
Hent | 1,54 MB | 1329 x 1772 | .jpg

090429 ja pressemeddelse
Hent | 0,01 MB | .docx

Zip og hent alle filer