PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stor-interesse-for-ny-f%C3%B8devarelovgivning-596

Stor interesse for ny fødevarelovgivning

Pressemeddelelse maj 19, 2004 Erhverv

Ny fødevarelovgivning


fortolkning, implementering og perspektiver


Der er stor interesse for at høre om konsekvenserne af de nye fødevaredirektiver, der træder i kraft den 1. januar 2005. Foreløbig har over 100 personer fra forskellige dele af fødevareindustrien tilmeldt sig IBC Euroforums konference "Ny fødevarelovgivning fortolkning, implementering og perspektiver". Konferencen afholdes den 24.-25. maj 2004 i København.


NY LOVGIVNING FOR FØDEVAREINDUSTRIEN
De senere års fødevarekatastrofer i Europa har i hidtil uset omfang sat fokus på fødevaresikkerhed. Dette har resulteret i nye direktiver og forordninger, blandt andet vedrørende sporbarhed, hvor alle virksomheder i forsyningskæden skal sikre sporbarhed af produkter og ingredienser. Formålet er, at virksomhederne skal kunne tilbagekalde produkter, hvis de viser sig at være til skade for forbrugeren, eller der på anden måde er sket en fejl. Konferencen sætter fokus på den nye fødevarelovgivning samt de udfordringer, industrien står over for. Dette sker både gennem indlæg fra myndighederne og rådgivere samt virksomhedscases, der fortæller om deres erfaringer.

IMPLEMENTERING AF SPORBARHED
Princippet om sporbarhed er let at forstå i teorien, men implementeringen i praksis har givet mange ansvarlige en vanskelig opgave. For hvad betyder sporbarhed i praksis, hvor omfattende skal det gøres, af hvem og med hvilke systemer? På konferencen fortælles om praktiske erfaringer med implementering af sporbarhedssystemer.

MÆRKNING I PRAKSIS
Der kommer nye mærkningsregler, som har betydning for industriens håndtering af allergener. De tidligere detektionsgrænser bortfalder, og industrien må indstille og forberede sig på en mere håndfast omgang med allergener. Samtidig er der nye regler på vej omkring anprisning hvad kommer reglerne til at betyde for produktudvikling og fødevareberigelse? Hvad er tendensen på det internationale fødevaremarked?


For yderligere information kontakt:

IBC Euroforum
Projektleder Katja Neubert
Tlf. 35 25 35 45
E-mail: [email protected]
Web: www.ibceuroforum.dk

Kontakter


Emner


Erhverv