Stjerneskud kommer til Århus
Pressemeddelelse november 7, 2007 ErhvervEn af smykkebranchens største talenter får ansvar for ny butik i Århus.
Individualismen vinder større og større indpas hos den danske kvinde. Det er de dygtige guldsmede hos Milas klar over og det er dét Århus nu får glæden af!
Minna Lund, som ejer Milas, har gennem de seneste 12 år skabt en forretning i København, hvor der kun sælges smykker skabt på eget værksted. Her går høj kvalitet, personligt design og service hånd i hånd.
Kvalitetsfilosofien forpligter for medarbejderne hos Milas. Mette Holmenlund Nielsen, som bliver ansvarlig for den nye forretning i Århus, modtog i sommer bronze for sin præstation til den afsluttende guldsmedeeksamen og blev ydermere nummer to ved Nordic Jewellery Award 2007.
Minna Lund siger: "Jeg er meget stolt over at have uddannet en guldsmed, som nu er kåret som en af de bedste i Norden."
Men det er ikke kun håndværket, som er afgørende for om kunden får en god oplevelse. Besøger du Milas i København, vil du opleve en positiv og personlig modtagelse, hvor kundeservice er en af ovedårsagerne til den succes, Minna Lund har skabt gennem årene.
"filosofien fra København skal følge med til Århus. Et af incitamenterne til, at åbne forretning i Århus er, at mange af vores kunder rejser fra Jylland til København for at få de helt rigtige smykker og den rigtige vejledning. Vi glæder os rigtig meget til at åbne butik i Århus, for vi er jo nærmest blevet inviteret til Jylland af vores trofaste kunder og så slipper vi jo samtidig for, at refunderer bro billetter for de, som har rejst langt efter os, siger Minna og griner."
Hun fortsætter:
"Med Mette Holmenlund Nielsen som daglig leder i Århus og vores to guldsmedelærlinge Anne Mette og Mie, er jeg så heldig at have et lokalkendt hold til den nye forretning. De er alle tre fra Midtjylland og de glæder sig til at bringe Milas universet til Århus - og til at komme "hjem" igen."
Udtalelserne symboliserer det Milas står for. Der er altid tid til kunden og altid et ønske om at skabe et smykke for livet, hvad enten det er til daglig brug eller til specielle lejligheder.
I den nye forretning i Århus kan du stå ved vinduet og opleve håndværket på tætteste hold. Værkstedet er åbent og en integreret del af butikslokalet, hvilket skaber åbenhed for alle og fortæller om håndværkets vigtighed ved tilblivelsen af et hvert smykke.
Milas åbner i Århus den 19. november, men holder en officiel åbningsreception den 30. november kl. 15
For yderligere oplysninger kontakt Minna Lund på telefon 20 21 88 08:
Milas Milas
Fiskergade 1 Kompagnistræde 8
8000 Århus C 1208 København K
Emner
Erhverv