PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/stjerner%C3%A5d-til-nye-iv%C3%A6rks%C3%A6tterfr%C3%B8-716

Stjerneråd til nye iværksætterfrø

Pressemeddelelse august 24, 2004 Erhverv

Den 6. september kårer økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Nord- og Midtjyllands to regionale mestre i iværksætteri, der går videre til finalen om Regeringens Iværksætterpris 2004. Det sker i århus i forbindelse med et storstilet åbent-hus arrangement for iværksættere.



Gratis rådgivning
Når erhvervsservicecentrene i Nord- og Midtjylland byder velkommen til åbent-hus den 6. september i Turbinehallen i Århus står professionelle rådgivere herunder advokater, revisorer, virksomhedsledere, bankrådgivere og reklamefolk klar til at give deres bedste råd til de fremmødte iværksættere. Åbent-hus arrangementet henvender sig til alle borgere i regionen, der overvejer at starte egen virksomhed eller lige har gjort det. Dagen danner også rammer om kåringen af de to iværksættermestre fra region Nord- og Midtjylland, der går videre til finalen om at vinde Regeringens Iværksætterpris 2004. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen vil være til stede for at sige tillykke til de to, der ud af regionens 106 kandidater har fundet vej igennem dommerpanelets nåleøje. Der er gratis adgang, men tilmelding skal ske på e-mail: [email protected].

Guldkorn fra iværksætterstjerner
Efter svære overvejelser lykkedes det dommerpanelet at udvælge regionens otte kandidater, der på smukkeste vis opfylder kriterierne for at kunne vinde Regeringens Iværksætterpris 2004, siger konsulent Kirsten Hauge Andersen, VirksomhedsStart & Vækst i Århus. Branchemæssigt spænder de bredt lige fra håndværk til arkitekter og ingeniører. Alle nominerede er uden tvivl otte rigtige iværksættersucceser og viser, at alle kan lykkes uanset baggrund. Vi er derfor glade for, at de sammen med de professionelle rådgivere stiller op den 6. september for at give deres guldkorn videre til regionens nye iværksætterfrø. Det bliver naturligvis meget spændende, når formanden for dommerpanelet, direktør Søren Fischer fra Randers Maskin- og Tandhjulsfabrik, afslører, hvilke to af de otte nominerede, der vinder og går videre i finalen, siger Kirsten Hauge Andersen.

Program og tilmelding
Åbent-hus arrangementet begynder kl. 16.00, og ifølge Kirsten Hauge Andersen er det en god idé at have forberedt en strøm af spørgsmål til eksperterne. Dagen byder på flere spændende indlæg, herunder blandt andet Martin Thorborg, medstifter af Jubii, der i dag er direktør i iværksætterfirmaet SPAMfighter. Foruden åndelig føde kan gæsterne regne med lidt at drikke og spise undervejs. Programmet for åbent-hus dagen den 6. september kan ses på www.startguiden.dk. Tilmelding til arrangementet skal ske på e-mail: [email protected].

Yderligere information:
Regionskoordinator for region Nord- og Midtjylland, Kirsten Hauge Andersen, VirksomhedsStart & Vækst i Århus, tlf.: 86 15 25 77. Yderligere information om Regeringens Iværksætterpris 2004 på www.startguiden.dk.

Åbent-hus i region Nord- og Midtjylland er arrangeret af:

ErhvervsCenter Nordjylland
Ringkøbing amts ErhvervsService
Erhvervsservicecenter Viborg amt
VirksomhedsStart & Vækst S/I

Faktaboks:
Den 6. september kåres to mestre ud af følgende otte nominerede iværksættervirksomheder i region Nord- og Midtjylland. De to mestre går videre i finalen om at vinde Regeringens Iværksætterpris 2004 og 500.000 kr.

Fynbo Food (fynbofoods.dk)
Panorama Vinduer (www.panorama-vinduer.dk)
Creativ Company (www.creativcompany.dk)
Kas-Tech (www.kas-tech.dk)
Lemvig Salmon Tradition (tlf: 97 33 76 22)
Dynamic Systems (www.dynamicweb.dk)
Key2Know (www.key2know.dk)
Protect (www.protect.dk)

Kontakter


Emner


Erhverv