Steriliseret luft er sund fornuft
Pressemeddelelse oktober 19, 2005 ErhvervDansk virksomhed tager naturens kræfter i brug for at eliminerebakterier, svampe og vira ved fødevare-produktion.
Dermed udnytter Jimco naturens egne kræfter, idet UV-C lys er den del af solens ultraviolette stråling, som er med til at sterilisere jordens overflade. I forvejen er firmaet indehaver af både EU's og Fyns amts miljøpris i kategorien ”Renere Teknologi”.
Kimfri luft
Fjernelse af kim i luften sker via det naturlige luftskifte, der fører alle luftlag gennem områder med UV-C lys. Samtidig med, at der tilføres desinficeret friskluft, kan man eksempelvis inden for levnedsmiddel-fremstilling med stor effekt montere bakteriedræbende lamper i køleanlæggenes luftkanaler såsom i køleanlæg til brød.
Ved hjælp af UV-desinfektion, hvor strålingsraten er nøje udregnet, holdes procesluften kimfri i henhold til gældende regler, og her er ingen kemikalier indblandet.
De cirkulationsluft-systemer, der i dag hovedsageligt findes på produktionsområdet, kan resultere i, at en lille forurening med mikrobiologi meget hurtigt bliver til en betydelig fejlvare, eller at varen skal tilbagekaldes. For at undgå disse risici beslutter stadigt flere virksomheder sig for at sterilisere procesluften med UV-C lys.
Alt afhængig af den dimensionerede UV-C strålingsrate kan man slå op til 99,9 procent af alle mikroorganismer ihjel. Specielle UV-C sensorer udviklet af Jimco overvåger sammen med PLC-styringen, at UV-C lyset er 100 procent effektivt.
Stort anvendelsesområde
Af anvendelsesområder peger Jimco især på industribagerier, slagterier, mejerier og osterier, bryggerier, mosterier og frugt-lagerrum samt produktion af lægemidler. Men teknologien kan tillige sterilisere overfladen af emballager før emballeringen og transportbånd, ligesom den forlænger produkternes holdbarhed, sikrer friskhed og kvalitet samt hygiejnestandarder.
Yderligere oplysninger fås hos Jimco A/S ved indehaveren Jimmy Larsen på tlf. 62 51 54 56
(Billedtekst:)
Jimco´s indehaver Jimmy Larsen viser her et UV-C lampeelement, hvis teknologi udstilles under messen FoodTech 2005, hvor der i næste måned i Herning focuseres på teknologi til levnedsmiddel-industrien.
Kontakter
Emner
Erhverv