PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/start-dagen-med-et-smil-2340

Start dagen med et smil

Pressemeddelelse marts 1, 2006 Erhverv

Der er intet bedre end at forkæle sig selv med friskbagt morgenbrød fra din lokale Konditor Bager. Og nu kan du vinde hele 500 rundstykker.

Er der noget bedre end at køre til bageren og få et par rundstykker med til morgenkaffen på jobbet? Eller når weekenden starter med et veldækket morgenbord med rigtigt, friskbagt morgenbrød?

- Dagen starter med et smil, når vi sætter tænderne i et rigtigt rundstykke. Det er noget de fleste kender, og oplevelsen slår klart opvarmede boller fra fryseren og forbagte brøderstatninger med flere længder, mener bagermesteren hos din lokale Konditor Bager.

For at minde flere om, at de skal forkæle sig selv fra morgenstunden, slår han lige nu et slag for det gode morgenbrød. Et af midlerne er en konkurrence, hvor en af butikkens kunder kan vinde hele 500 rundstykker.

- Man henter lige en konkurrencefolder sammen med sit morgenbrød. Der er et lille hovedbrud, man kan løse ved morgenkaffen, og så afleverer man kuponen i butikken, forklarer bagermesteren.

De 500 rundstykker skal ikke nødvendigvis spises på en gang. Vinderen kan få dem udleveret i rater efter eget valg inden for et år.

Kontakter


Emner


Erhverv