PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/st%C3%B8rstedelen-af-de-unge-mellem-15-22-%C3%A5r-tror-ikke-at-finanskrisen-kommer-til-at-ber%C3%B8re-dem-7598

Størstedelen af de unge mellem 15-22 år tror ikke at finanskrisen kommer til at berøre dem

Pressemeddelelse august 18, 2009 Børn og Unge

Manova Videncenter har lige udgivet nyeste forskningsresultater omkring genereation Reality (15-22 årige)

Handelsskoleelever på jagt efter informationer på UddannelsesKaravanen

Den nyeste rapport om Generation Y ”Manova Ungdomsundersøgelse 09 – Generation RealitY” kommer bl.a. med følgende konklusioner om de unge:

  • De unge mellem 15-22 år tror ikke, at den nuværende finanskrise kommer til at påvirke deres karrieremuligheder.
  • Ifølge de unge skulle SF være Danmarks største parti, og klimadebat er det vigtigste politiske emne for de unge.
  • De unge er generelt kritiske overfor, at virksomheder brander sig selv som socialt ansvarlige. For de unge er det en selvfølgelighed, at virksomheder udviser dette ansvar, og derfor behøver de ikke at tale så meget om det.
  • De unge mener ikke, at deres kommende profession eller job er det primære i forhold til at danne deres identitet. De unge har en forventning om, at de selv skal designe deres identitet via shopping mellem forskellige fællesskaber, stilarter og forbrugsvaner. Karrieren er blot ét valg blandt mange, der skal være med til at forme rammefortællingen for de unges liv.
  • De unge vil gerne have meget synlig ledelse, og chefen forventes at være både en mentor og en kammerat, der er til stede og bakker op hele tiden, ligesom chefen gerne må tage med på byture.
  • Facebook ligger nr. 1 i forhold til mest benyttede hjemmesider, og de unge bruger gennemsnitlig 1,25 time her om dagen.
  • De unge regner ikke med, at de kommer til at læse aviser i fremtiden, da de mener, at det er forældede nyheder, sammenlignet med dem man kan finde på nettet.

Rapporten ”Manova Ungdomsundersøgelse 09 - Generation RealitY” er skrevet på baggrund af en kvantitativ e-survey med 2223 respondenter samt 47 kvalitative interviews. Rapporten omhandler den yngre del af Generation Y (de 15-22 årige), som bliver betegnet Generation Reality. Rapportens sigte er at give et bredt indblik i Generation Reality og er derfor et øjebliksbillede på en generation og deres selvfølgeligheder, holdninger, adfærd og præferencer i forhold til emnerne: Familie, netværk, fritid, verdenssyn, politik, uddannelse, karriere, medier og reklamer.

Rapporten blev udgivet juni 2009 og kan bestilles på ved at skrive til [email protected]

Der kan hentes yderligere oplysninger om indhold af rapport hos videnchef Sidsel Jess tlf.: 27 52 14 41 eller e-mail:[email protected].

Emner


Børn og Unge