PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/st%C3%B8rste-udstilling-af-dansk-fotokunst-nogensinde-lanceres-i-usa-sommeren-2005-1310

Største udstilling af dansk fotokunst nogensinde lanceres i USA, sommeren 2005

Pressemeddelelse maj 3, 2005 Kultur

41 danske fotokunstnere udstiller deres værker sammen.

Abrahamsen
Fra d. 1. juli til og med 11. september 2005 udstiller 41 danske fotokunstnere deres værker på Faulconer Gallery i Grinnell, Iowa. Udstillingen er anden del af en større udstillingsrække under navnet "Scandinavian Photography", som også udstiller værker fra Sverige, Norge, Finland og Island.

"Scandinavian Photography 2: Denmark" kommer, med sit antal af repræsenterede kunstnere og sin imponerende bredde og variation af værker, til at udgøre en veritabel introduktion til nutidig dansk fotokunst.

Blandt de større kunstnere, der kommer til udstille deres værker, kan nævnes:
Per Morten Abrahamsen, Nanna Bisp Büchert, Krass Clement, Ole Christiansen, Tina Enghoff, Torben Eskerod, Per Bak Jensen, Kirsten Klein, Tove Kurtzweil, Keld Helmer Petersen, Jytte Rex, Viggo Rivad, Henrik Saxgren og Erik Steffensen.

Derudover vil en del yngre og nyere kunstnere deltage. Deriblandt kan nævnes:
Atila, Charlotte C. Haslund-Christensen, Colonel, Camilla Holmgren, Nicolai Howalt, Birgitta Lund, Hans Manner-Jakobsen, Trine Søndergård og Susanne Wellm.
(se også vedlagte deltagerliste).

Udstillingen er støttet af Kunsstyrelsen og indgår derfor i styrelsens handlingsplan for 2005/06. Det er samtidig arrangørernes forhåbning at få opbakning fra kongehuset, samt Kulturminister Brian Mikkelsen.

Daniel Strong, associate director i Faulconer Gallery, er udstillingens kurator. Derudover står Andrew Daneman, fra det danske firma Northern Light Gallery, som arrangør fra dansk side.

Det er meningen at videresende den danske del af udstillingen til 4-6 aftagere i Nordamerika, og på sigt få den ud i Europa, til de baltiske lande, Asien og Australien.

INFO:
"Scandinavian Photography 2: Denmark", 1. juli 11. September 2005, Faulconer Gallery, Grinnell College, Grinnell, Iowa
Links:
http://www.grinnell.edu/faulconergallery/exhibitions
http://www.danishphotography.dk

Kontakter


Emner


Kultur