PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/st%C3%B8rre-tryghed-for-erhvervsdrivende-2846

Større tryghed for erhvervsdrivende

Pressemeddelelse maj 23, 2006 Erhverv

Nyt overvågningssystem sender videoklip direkte til kontrolcentralen,som så kan følge situationen direkte – og vurdere, hvad der skal ske.

Dansikring pircam frilagd
Nu introducerer Dansikring Direct noget helt nyt og banebrydende på det nordiske marked. Det en helt særlig kombinations-bevægelsesdetektor, PIRCam med indbygget kamera. Ved hjælp af video-sekvenser får alarmoperatørerne bedre muligheder for hurtigt og sikkert at kontrollere, hvad eller hvem, der har udløst alarmen. Kameraets indbyggede intelligens gør det nemlig i stand til at skelne menneskelige bevægelser fra ikke-menneskelige, f.eks. et gardin, der blafrer i vinden, eller et faxpapir på afveje.  

Videosekvens videresendes
- Det, at vi med PIRCam kan sende videoklip i stedet for stillbilleder, gør en stor forskel for den, der skal vurdere, hvad der sker. Men den væsentligste fordel er nok, at man ved hjælp af sikker verificering giver alarmoperatørerne mulighed for at træffe de rette foranstaltninger, hvilket kan forkorte udrykningstiden, fortæller informationsansvarlig Jan Dahl, Dansikring Direct.

PIRCam er særlig velegnet til erhvervsdrivende, som har brug for sikker overvågning mod indbrud, overfald og brand. For personale i servicebutikker med sene åbningstider giver alarmen en øget tryghedsfølelse, da de med et enkelt tryk på overfaldsknappen kan give operatøren på kontrolcentralen mulighed for at se, hvad der sker i realtid, hvorefter han kan sende en vagtpatrulje og orientere politiet.

Yderligere oplysninger fås hos Jane Pedersen, markedsføringsansvarlig på tlf. 56 30 37 67 eller Jan Dahl, informationsansvarlig på tlf. 56 30 37 60
E-mail: [email protected]  
E-mail: [email protected]
Se også www.dansikring-direct.dk


Billedtekst: Den nye PIRCam er en prisbillig og effektiv løsning til større tryghed for de ansatte.

Kontakter


Emner


Erhverv