Stærk vækst hos Birch & Krogboe A/S
Pressemeddelelse februar 9, 2007 ErhvervRegnskab 2007
Adm. direktør Ingelise Bogason udtaler:
”Vi er særdeles tilfredse med, at det er lykkedes at indfri vores mål om en lønsom vækst. Det kræver en stærkt fokuseret indsats både at skabe stigende omsætning og bundlinje.
Væksten i 2006 skyldes naturligvis vores traditionelle styrker inden for byggeri i Danmark, og der er ingen tvivl om, at de gode konjunkturer i dansk byggeri smitter af på Birch & Krogboe A/S. Vi henter således over halvdelen af vores omsætning fra det danske byggeri.
En stor del af resultatet skyldes vores aktiviteter inden for den farmaceutiske sektor, hvor vi har de største virksomheder på det danske marked som kunder. Også vores aktiviteter inden for rådgivning til bryggerier bidrager særdeles positivt til vores resultat. Birch & Krogboe A/S har projekter i alle verdensdele, hvor vores kunder er verdens største bryggerigrupper som Carlsberg, SAB Miller, AmBev og Scottish & Newcastle.
Vi mærker nu effekten af vores fokusering på skarpe industrisegmenter, hvor vi kombinerer den tekniske faglighed med et indgående kendskab til udvalgte branchers særlige udfordringer. Det giver kunderne en helhedsrådgivning. I 2007 vil vi fortsat satse på opkøb af nye virksomheder, som kan bidrage til en lønsom vækst.
Birch & Krogboe A/S forventer at bestyrelsen på baggrund af dette flotte resultat træffer beslutning om overskudsdeling til alle medarbejdere.
Ordrebeholdningen for 2007 er allerede høj, og vi forventer, at det bliver endnu et godt år.”
Faktaboks
Årsregnskabet for Birch & Krogboe koncernen for 2006 er realiseret med ovenstående regnskabstal.
Den endelige årsrapport offentliggøres efter bestyrelsesmødet den 16. marts 2007.
Birch & Krogboe koncernen omfatter i 2005 Birch & Krogboe A/S og det tilkøbte selskab Danbrew Ltd. A/S fra 1/10-05. I 2006 omfatter Birch & Krogboe koncernen yderligere Dansk Arbejdsmiljø fra 1/4-06.
Koncernen har i forhold til 2006 vist en vækst på 25 % på nettoomsætningen og 30 % på den primære drift. Både tal for 2005 og 2006 er vist før overskudsdeling, som i 2005 udgjorde 10 mio. kr. Overskudsdeling for 2006 indarbejdes i den endelige årsrapport.
Kontakt:Adm. direktør Ingelise Bogason, Birch & Krogboe, telefon: 51 28 55 55.
Spørgsmål vedr. pressemeddelelsen: Kommunikationschef Jacob Michael Lund på 20 76 97 13.
Kontakter
Emner
Erhverv