PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/spejlblank-luksus-2526

Spejlblank luksus

Pressemeddelelse marts 24, 2006 Hus og Have

Sort højglans, kæmpe vaskeø med industrivandhane, fingertappede samlinger og plads til barstole. Modellen OPAL fra BIGA Køkken & Bad er for dig, der elsker moderne design og kvalitet.

Opal sort highres 1
Den kæmpe vaskeø har bordplade i massiv valnød med fingertappede samlinger, der vidner om et højt kvalitetsniveau. Vaskeøen er lavet med en trendy bro-løsning og har plads til barstole i den ene ende, så famliemedlemmer og gæster kan være en del af fællesskabet i køkkenet. Som et kreativt kuriosum skaber industrivandhanen en sjov og lidt gammeldags kontrast til det meget strømlinede køkken.

Sort er blevet hot
For bare få år siden var sorte skabe og skuffer i køkkenet utænkeligt. I dag er sort blevet hot. Ikke mindst fordi farven tilfører køkkenet et råt og eksklusivt præg. Og hvis du vælger sorte fronter i højglans, reflekteres lyset i hele rummet, så køkkenet ikke kommer til at virke hverken mørkt eller småt.

OPALs sorte, skinnende låger i højglans er lakeret med polyurethan-lak. Det er en lak, der ligesom billak er meget slidstærk og rengøringsvenlig. Den slidstærke overflade kan derfor også poleres op igen, hvis uheldet skulle være ude, og fronten får en ridse.

- BIGAs filosofi bygger på omtanke. Derfor er det ikke en målsætning i sig selv at være først på markedet med alle nyheder. For os er det i stedet vigtigst at sikre, at alle vores nyheder er gennemtænkte og udført i en kvalitet, som er helt i top. Vi vil hellere være bedst frem for at være først. På den måde er vi sikre på, at vores kunder bliver mest tilfredse i det lange løb.

Vi har derfor også, som de første i køkkenbranchen, udviklet en ny konstruktion på de grebsløse lågefronter, der betyder, at BIGA kan levere hele låger uden samlebeslag. Det vil sige, at vores låger er lige så pæne på bagsiden som på forsiden, siger Kent H. Andersen, kædechef hos BIGA Køkken & Bad A/S.

Køkken med omtanke
BIGA har leveret kvalitetsindretninger, råd og vejledning til danskerne siden 1962, da kæden blev grundlagt. Køkken- og badindretningerne ordreproduceres på fabrikken i Hjorthede ved Bjerringbro efter kundens ønsker og behov og rummets muligheder. Det betyder, at alle de mere end 4500 indretninger, som BIGA leverer hvert år, er unikke løsninger, der er specielt designet og produceret til den enkelte kunde.

Du kan få yderligere information hos BIGA Køkken & Bad A/S på tlf. 86 68 60 33 eller på www.biga.dk, hvor du kan finde åbningstider hos din lokale BIGA Køkken & Bad.

Billedtekst: Modellen OPAL fås i hvid, rød eller sort højglans og med mat overflade i rød eller sort.

Kontakter


Emner


Hus og Have