PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/specialist-i-gallakjoler-900

Specialist i gallakjoler

Pressemeddelelse november 29, 2004 Erhverv

Eksklusive kjoler fra hele verden er


blevet et livsværk for gæv jysk pige.

Ved visse festlige lejligheder er gallakjoler stadig påkrævet. Og heldigvis for det. For rigtig mange kvinder nyder at iføre sig en lang kjole, der fremhæver ens stil og elegance. Men også
søgningen efter den helt rigtige kjole er en proces, som kvinderne elsker. Men hvor er det så, de går hen og finder lige præcis den gallakjole, de har drømt om?

Det gør man hos Karin Boysen fra Kollektion og Strik. En gæv jysk pige, der har gjort det til sit livsværk at rejse verden rundt for at finde, udvælge og hjemtage eksklusive brude- og gallakjoler fra Milano, Paris, London og Fjernøsten til de mange kunder, der finder hende via mund-til-øre-metoden.

- Når man som jeg gennem 30 år har rådgivet kvinderne i hvordan de bliver smukkere og samtidig får fremhævet deres personlighed, så rygtes det jo hurtigt, at her får man ikke bare langet en kjole over disken. Næ, hos mig kan en enkel kundebetjening sagtens vare tre timer, men så har kunden og jeg også i fællesskab fundet lige præcis den kjole, som passer til hendes stil og personlighed.

Og noget må hun jo have gjort rigtigt. For hendes kundekreds tæller folk fra hele landet, som valfarter til hendes butik i Give for at få en eksklusiv og anderledes kjole, men især også for at få gode råd med på vejen. Udfra mange års erfaring og stort kendskab til modeverdenen kan Karin Boysen hurtigt se hvad der klæder hver enkelt og gennem en grundig og kyndig betjening efterlader hun enhver kunde med et smil på læben samt følelsen af at have gjort et køb. Disse egenskaber har gjort hende kendt, endda så meget, at hun også leverer kjoler til folk, der skal til fest ved hoffet.

Sideløbende med kjolerne har Karin Boysen også et større udvalg af tilbehør, bl.a. festsko, smykker og tasker, der er nøje afpasset kjolerne.

Billedtekst:
Karin Boysen er blevet landskendt for sine internationale gallakjoler.

Karin Boysen kan kontaktes på telefon 40 28 71 08 eller på www.kollektion-strik.dk




Kontakter


Emner


Erhverv