Spar penge på vasketøjet
Pressemeddelelse august 25, 2009 Hus og HaveNyt tørrestativ gør det muligt at tørre tøj i det fri året rundt og dermed spare familiens økonomi for flere tusinde kroner - og klimaet for skadeligt CO2 udslip.
Da Christian Schneider var blevet træt af at trykke på tørretumblerens startknap flere gange dagligt, kastede han sig ud i at designe et tørrestativ, hvor tøjet kunne tørre ude i alt slags vejr.
Det blev til C-Shelter TS, som er et nytænkt tørrestativ med tag, der gør det muligt at tørre tøj selv på en regnvejrsdag.
”Jeg ville have, at tøjet bare kunne hænges ud når som helst - uden skelen til vejret,” siger Christian Schneider, indehaver af Schneider Konstruktion i Randers, der producerer og sælger C-Shelter TS.
Aflaster økonomien og miljøet
Siden har familien Schneider med tre små børn solgt tørretumbleren og udelukkende brugt det nye tørrestativ.
Det sparer dem for mellem fem og ni kroner for hver vask, de hænger ud, frem for at lade tørretumbleren tørre tøjet. Samtidig skåner de klimaet for en betydelig mængde belastende CO2.
En tørretumbler bruger nemlig op til 4,5 kWh til tørring af en bomuldsvask på 5-6 kg. Og for hver portion tøj, der tørres i tørretumbleren, udledes der cirka 1,5 kg CO2 til atmosfæren.
Tag med mange fordele
C-Shelter TS er ikke kun en seriøs konkurrent til tørretumbleren, men også til den almindelige tørresnor på grund af sit tag. Taget øger antallet af tørredage drastisk af den simple grund, at tøjet aldrig bliver vådt.
De få dage på året, hvor C-Shelter TS ikke kan klare arbejdet er, når luftfugtigheden er høj, og der er vindstille. Det er nemlig vinden, der sørger for tørt, blødt og velduftende tøj. Også på en frostdag. Da skal tøjet blot hænge lidt længere, og ligge lunt et par timer efter nedtagning. Fordi tøjet er beskyttet under taget, bliver det heller ikke slidt af solens stråler.
Tørrestativets tag er lavet af vedligeholdelsesfrit galvaniseret stål, og stolpen af trykimprægneret træ. Stativet kan også fås med et bord til vasketøjskurven, som kan monteres på stolpen i en ergonomisk højde, så det er let at komme til.
C-Shelter TS fås i to størrelser. En til 2-3 vaske og en til 1,5-2 vaske. Den store model har 32 snore på 122 cm. Den lille har 24 snore på 94 cm. De mange snore betyder, at tøjet altid hænger stabilt.
Foto
Til pressemeddelelsen er vedhæftet foto af C-Shelter TS.
Billedtekst: Tag over tøjet giver flere tørredage.
Kontakter
Christian Schneider
Schneider Konstruktion✉ cs@sc*********************** Vis...
☎ 87109*** Vis...
http://www.schneider-konstruktion.dk
Emner
Hus og Have