Sonport Senior Consulting
Pressemeddelelse december 3, 2002 ErhvervSonport Senior Consulting giver ny energi til virksomheder og institutioner
Er virksomhedens fremtidsmuligheder og visioner svære at få øje på, og opnår virksomheden eller afdelingen ikke de resultater, den fortjener? Så er der nu hjælp af hente hos Skive-virksomheden Sonport Senior Consulting A/S, der specialiserer sig i formidling af seniorvikarer inden for bl.a. ledelse, udvikling, rekonstruktioner, nytænkning, salgs- og administrationsledelse. Vikarerne sendes ud i såvel private som offentlige virksomheder over det meste af landet i en aftalt periode - afstemt efter behovet.
Sonport er ved at opbygge et netværk af seniorvikarer. Fælles for dem alle er, at de har opnået en vis alder, er dynamiske og har et erfaringsniveau, der gør, at de kan træde ind, få overblik og skabe resultater på kort tid, siger cand. polit. Christian Sonne-Schmidt, der er grundlægger og indehaver af Sonport. Han har bl.a. højtuddannede erfarne ledere, tekniske specialister og succesfulde virksomhedsejere i sin ″stald″ af vikarer, men søger til stadig efter flere dynamiske og kompetente seniorer.
Vikariater er virksomheden godt kendt med i både ind og udland. Da flere og flere ser den globale specialisering som en mulighed, er det naturligt at bringe ledere på banen, som kan give en tiltrængt hånd med, når de udenlandske aktiviteter skal vurderes og styres hjemme fra Danmark.
Nye ledelsesdiscipliner i bestyrelsesarbejdet
Christian Sonne deltager i professionelle bestyrelser i specielt mindre og mellemstore virksomheder, der har behov for nye ideer eller nye ledelsesdiscipliner for at klare sig i den tiltagende globale konkurrence.
Bestyrelsesarbejdet er en konstruktiv dialog om en plan, der kan udvikle virksomheden. Her kan vi komme ind med erfaringer fra andre lignende situationer og enten - hvis man har mod til det - vende virksomheden 180 grader, hvis alt er kørt fast, eller trække virksomheden i den rigtige retning skridt for skridt, siger Christian Sonne. Han er kendt med aktivt arbejde i mange lande og er selv medlem af en række bestyrelser inden for entreprenør-, maskin-, møbel-, handels- og logistikbranchen, og han har flere eksempler på at virksomheder har forbedret cash-flow, omsætning, salg og markedsandele i løbet af en meget kort periode alene ved hjælp af professionelle bestyrelses medlemmer. Sonport selv blev grundlagt i 1984 og har bl.a. arbejdet på byggeprojekter på det tyske og norske byggemarked først i 90'erne, med møbler, VVS, Elektro i Nordeuropa og IT-konsulentbistand til en række store danske og norske finans-, computer- og teleselskaber.
Det Dynamiske Grå Guld, Senior Vikaren - priser
Bag alle lette som svære beslutninger ligger menneskekundskab og beslutsomhed. Den professionelle Senior Vikar bringer nye og friske vinde ind i virksomheden, og er samtidig tvungen til at formulere sig skriftlig. En beslutningsproces kræver tit, at man inddrager mange i og udenfor virksomheden. Senior Vikaren adskiller sig fra den rådgivende konsulent ved at deltage aktivt i gennemførelsen af de trufne beslutninger.
Er disse vikarer ikke dyre: 'Nej de koster ikke mere end egne chefer og direktører. Når opgaven er løst er den tilsvarende omkostning borte'.
De resultater, som skal komme fra vikarens indsats skal komme hurtigt. Det som tidligere tog 1 måned skal gøres på 14 dage, det som tog 14 dage skal gøres på 1 uge og det der tog 1 uge skal kunne gøres færdigt på 1 dag. Tilsvarende i både salg, administration og salg. Den globale udvikling og tempoet i omstillingerne med tilhørende usikkerhed stiller krav til resultater og positivt cash flow.
Senior Konsulenter lønnes ugevis for at binde resultat og betaling tæt sammen.
En ny bestyrelse
De overvejelser, som der ligger bag en beslutning om at skabe en aktiv bestyrelse med eksterne medlemmer har Sonport en del erfaringer med. Det primære er, at deltage aktivt og dermed påtager det ansvar som lovgivningen pålægger. Kvalifikationerne bør nøje vurderes og være passende sammensat i forhold til de opgaver, problemer, muligheder etc. som skal vurderes og løses. Sonport deltager gerne heri og kommer også med relevante forslag til nye bestyrelsesmedlemmer.
Er det første gang man skal tilbyde et ekstern medlem et honorar for et bestyrelsesarbejde kan det være svært at finde ud af, hvad det koster. En god regel er, at kvalitet koster penge. Er der en dygtig ejer eller direktør så vil prisen være 1/12 af denne chefs totale årsløn. Lidt mere til formanden og lidt mindre til almindelige medlemmer.
Resultatet af bestyrelsesarbejdet skal hurtigt være synlige i de nøgletal, der vises for virksomheden eller afdelingen. Bestyrelsen skal stille krav til sig selv, om at kunne vise resultater, ellers har den ingen berettigelse.
Man kan som aktionær spørge om de nye bestyrelsesmedlemmer nu også kan 'falde til' - og Christian Sonnes erfaring er, at gennem det fælles arbejde og interesse kommer alle endda meget tæt på hinanden, uden det går ud over den personlige frihed til at vurdere det, som man mener er bedst for virksomheden.
Sonport Senior Consulting A/S
Porshøjvej 45
DK-7800 Skive
Tlf. 97512550
Fax 9752 8725
e-mail: [email protected]
www.sonport.dk
Kontakter
Christian Sonne-Schmidt
Sonport Senior Consulting A/S✉ sonne*********** Vis...
☎ 97512*** Vis...
http://www.sonport.dk
Emner
Erhverv