SMS beskeder holder unge væk fra gaden
Pressemeddelelse december 3, 2003 KulturDet er et velkendt fænomen, at mange kommuner mangler et tilholdssted for unge, som opholder sig på gaden. Kriminalitet og utryghed blandt borgerne har i denne forbindelse givet anledning til en del presseomtale.
For at få de unge mennesker væk fra gaden, er der nu ny inspiration at hente fra musik- og ungdomshuset Gimle i Roskilde."En effektiv måde at fange de unge på, er via SMS beskeder", fortæller Esben Danielsen, daglig leder af Gimle. Det handler om at møde de unge, hvor de er og give dem en meningsfuld fritid, der fremmer deres selvværd og glæde. "De unge sidder ikke foran en PC'er dagen lang og checker e-mails, som mange gør i.f.m. jobbet, men vi ved, at de har mobilen på sig, uanset hvor de befinder sig", fortsætter Esben Danielsen.
For øjeblikket har Gimle over 100 frivillige medarbejdere tilknyttet. Alle nogen som kommer på Gimle ugentligt, og har med deres interesser at gøre. I den forbindelse er det effektivt og simpelt at kommunikere med de unge via SMS, som er deres foretrukne medie. Takket være samarbejdet med telecom virksomheden Mobitech, kunne Gimle i løbet af 5 minutter kommunikere via SMS, helt uden opstart omkostninger eller abonnement.
Gimle tilbyder de unge alt hvad hjertet kan begære fra filmgruppe, projektværksted, computerudstyr, råd og vejledning til ansøgninger, projekter mv. De unge kan også være frivillige til arrangementer - hjælpe på scenen, i entréen, i garderoben eller deltage i nogen af Gimles mange arrangementer "ude i byen" så som til Roskilde Festival.
Igennem tiden har Gimle lavet salsaaftener, overlevelsesture, kæmpekoncerter, technoevents, guitarclinics, lektiecafé, og meget mere. Her bruges SMS beskederne også som påmindelser. Fx nu hvor Tim Christensen, netop spiller i Roskilde torsdag d. 4 december.
Alle klubber, foreninger, ungdomscaféer o.lig. kan gratis oprette en SMS konto på www.email2sms.dk, og styrke motiveringen for sunde fritidsinteresser - en effektiv måde at aktivere og fange de unge på.
Emner
Kultur