Slut med falske penge.
Pressemeddelelse august 4, 2004 ErhvervFalske euro i omløb
Der er mange millioner falske euro i omløb. Efterligningerne er i dag så avancerede, at det kræver mere end blot ultraviolet lys for at afsløre en falsk seddel. Måske er det, som Den Europæiske Centralbank betegner som verdens sikreste valuta, ikke så sikker endda. De falske sedler er udstyret med hologrammer, metaltråd, vandmærker og copyright symboler. Senest er der afsløret falske 500 EURO sedler i Nordjylland og på Fyn. Problemet er stort. Alene i andet halvår af 2003 blev der taget 311 925 sedler svarende til et beløb på 16 mio. euro ud af omløb.De falske EURO vækker bekymring hos det europæiske politisamarbejde Europol, der vurderer at det systematiske og professionelle falskneri begås af organiserede kriminelle, og at de falske sedler fremstilles på trykkerier især i Østeuropa og på Balkan. Falskneriet tog fart i forbindelse med indførelse af euroen i 2002 og den pengeombytning, der fandt sted i den forbindelse. De kriminelle udnytter, at 12 landes befolkninger skal lære den nye møntenhed at kende.
Euro som betalingsmiddel.
Flere og flere stormagasiner, supermarkeder, specialbutikker og restauranter i Danmark modtager betaling i euro, og risikoen for at modtage en falsk euro seddel er stor. Det drejer sig specielt om 20 og 50 euro sedler, som er fremstillet med tråd, vandmærker og ultraviolet tryksværte, som gør det vanskeligt at skelne de falske sedler fra de ægte
Man må dog ikke forledes til at tro, at enhver kunde, som bliver afsløret med en falsk euro seddel er falskmøntner. Som regel er der ikke tale om bevidst falskneri fra kundens side. Ofte har de fået falske euro sedler mellem hænderne uden selv at vide det. Erfaringsmæssigt spreder de falske sedler sig hurtigt, og derfor er det vanskeligt at finde frem til bagmændene. Det siger jo noget om problemets omfang, udtaler Frits Lystrup Bech, direktør i SATdanmark.
Hjælp til af afsløring
Heldigvis er der mulighed for at afhjælpe problemet. Der er nemlig kommet nye produkter på markedet, som kan hjælpe virksomhederne med at afsløre de falske penge. Det drejer sig om såkaldte Cash Testers, som er udviklet af den tyske virksomhed Cash Testers Ldt, og som sælges med eneret for Skandinavien af SATdanmark. SATdanmark er en ekspanderende virksomhed med speciale i sikring, og virksomheden har hjemme i Spentrup nord for Randers.
Man kan få Cash Tester i forskellige udgaver, som har det til fælles, at de er nemme, sikre og overkommelige i pris. Prisen varier fra 800 kr. for den billigste og 1500 kr. for den dyreste.
Cash testerne er blevet afprøvet af Deutsches Bundesbank og den Europæiske Centralbank, og i begge tilfælde er Cash Testerne blevet vurderet som meget pålidelige.
På størrelse med en mobiltelefon
C T 2004 er en lille scanner på størrelse med en mobiltelefon. Den vejer kun 120 gram inklusive 2 AA 1,5V batterier. Testeren kan løbende opdateres via Internettet, så for eksempel nye valutaer kan indgå i testerens arbejdsområde. Den kan indstilles at håndtere 2 valutaer ad gangen.
Denne Cash Tester er yderst brugervenlig, man skal ganske simpelt lade sedlen glide igennem en clips. Den er trådløs og vigtigst af alt, så er den er sikker. Mikroprocessorer erstatter de gammeldags og dyre UV-lamper, som har udlevet sig selv, fordi de efterligninger af pengesedler, der bliver produceret i dag er så sofistikerede. Den er billig i drift idet den kører 900 timer på AA batterier.
City 5000, som Frits Lystrup Bech betegner som intet mindre en revolution kan indstilles til alle gængse valutaer. Den er baseret på den samme teknologi som lillebroderen CT 2004, men City 5000 kan monteres i disken og selve testningen foregår ved blot at føre sedlen hen over scanneren, så brugervenligheden er i top. Også denne scanner er økonomisk med hensyn til strømforbrug.
Desværre er man i dag nødt til at gardere sig mod falske sedler, og det er en svær balance Især i detailleddet er der er brug for at finde en sikker, nem og billig løsning. siger Frits Lystrup Bech. På den ene side skal man ikke støde kunden, som måske uforvarende er kommet besiddelse af falske sedler. Omvendt er det vigtig at afsløre det organiserede falskneri, så økonomiske tab kan undgås. Jeg tror at man så længe vi har et pengesystem, som vi har i dag - er nødt til at indføre metoder til at kontrollere, og det skal vi vænne os til. Derfor skal processen foregå så glidningsløst som muligt og det kan netop opnås med de nye Cash Testere.
For yderlig information:
Frits Lystrup Bech, direktør SATdanmark
Tingvangen 23
8981 Spentrup
Tlf: 70 20 11 77
e-mail: [email protected]
se også: www.satdanmark.dk
Kontakter
Emner
Erhverv