PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skift-den-gamle-terrassed%C3%B8r-og-f%C3%A5-et-varmetilskud-7071

Skift den gamle terrassedør og få et varmetilskud

Pressemeddelelse maj 5, 2009 Byggeri

I mange danske hjem er man trætte af at fyre for fuglene midt i finanskrisen. Husets gamle terrassedør er ikke er speciel tæt og heller ikke særlig godt isoleret. Derfor er der god økonomi i at skifte den ud med en energirigtig terrassedør, som effektivt holder varmen inde og udgifterne nede.

Lacoya 6865
Hvis den gamle terrassedør er slidt og utæt udgør Lacoyas terrassedør et oplagt alternativ med sine super isolerende og energibesparende egenskaber.

Terrassedørene fra den danske producent, Lacoya A/S, har markedets største glasflade. Det giver både et stort lysindfald og et passivt varmetilskud. Samtidig bliver dørene udelukkende produceret i lamineret hårdttræ, der medfører en maksimal styrke i hele konstruktionen.

En verden til forskel på energiforbruget

Der er energiforbruget og komforten til forskel på Lacoya terrassedør og en almindelig terrassedør. Den dobbelte isolering imellem dør og karm og de 3 glaslag medfører en stor besparelse på varmeregningen.  Det gennemgående glas ved terrassedørens sprosser gør, at der ikke opstår kuldebroer og det bidrager yderligere til, at varmen ikke forsvinder "ud af døren". Lacoya terrassedør er testet hos Teknologisk Institut og klassificeret i den højeste tæthedsklasse. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt.

Sammenlignet med andre terrassedøre af høj kvalitet sparer man op til 50 liter olie om året ved at vælge en Lacoya terrassedør. Det svarer til en besparelse på ca. 400,- kr. årligt. Det lave energiforbrug bevirker, at købet af en ny terrassedør tjener sig hjem i løbet af 10-12 år. Sammenligner man Lacoya terrassedøren med en ældre, slidt terrassedør, så er besparelsen langt større og investeringen vil langt hurtigere tjene sig hjem.

Ydermere kan boligejere opnå tilskud til udskiftning af den gamle terrassedør til en moderne og energivenlig løsning fra Lacoya. Det hører naturligt til den type af opgaver, som boligejere kan få tilskud til ifølge Regeringens Renoveringspulje på 1,5 mia. kr. - ikke mindst i kraft af terrassedørens ekstrem lave u-værdi, der sikrer en effektiv isolering.

Funktionelle og individuelle løsninger

Terrassedøren fra Lacoya er kendt for den kraftige og moderne konstruktion. Gennemgående er der lagt vægt på styrke, holdbarhed og finish. Kraftige og elegante hængsler, dørgreb og beslag i rustfrit stål samt en flot overfladefinish taler sit tydelige sprog. Derudover kan man i høj grad være med til at bestemme design og materialevalg, så Lacoya terrassedøren passer lige til kundens behov - enten der er tale om en enkelt- eller dobbeltterrassedør. Alle typer af terrassedøre er fremstillet med FSC-certificeret træ. Man kan vælge mellem forskellige fyldninger/designs af døre, forskellige glaskvaliteter, indbygning af persienner og oliebehandlet eller malede overflade i mange farver. Endelig er der flere muligheder forskellige grebs- og låsesystemer i rustfrit stål.

Få oplyst din nærmeste forhandler af Lacoya terrassedøre på tlf. 70 23 00 58 eller find den på www.lacoya.dk.

Billedtekst:

Hvis den gamle terrassedør er slidt og utæt udgør Lacoyas terrassedør et oplagt alternativ med sine super isolerende og energibesparende egenskaber.

Kontakter


Emner


Byggeri


Lacoya 6865
Hvis den gamle terrassedør er slidt og utæt udgør Lacoyas terrassedør et oplagt alternativ med sine super isolerende og energibesparende egenskaber.
Hent | 2,48 MB | 2126 x 1415 | .jpg

PR Lacoya terrassedøre
Hent | 0,08 MB | .doc

Zip og hent alle filer