Skandinavisk design blandes med sydlandske traditioner
Pressemeddelelse november 26, 2007 ErhvervDansk sølvsmed sælger håndlavede smykker fra ny onlineshop
AGAVANZA har åbnet onlineshop på hjemmesiden www.AGAVANZA.com, med henblik på fremover at kunne sælge smykker til hele Europa. Det spanske firma med den danske ejer, sælger smykker fra de aktuelle kollektioner, som hovedsagligt består af sølv og halv-ædelsten.
I den andalusiske by Córdoba, oprettede Charlotte Skov i 2006 smykkefirmaet AGAVANZA, efter at have uddannet sig til sølvsmed i byen.
Livet under havets overflade, hyben, rav og naturen ved den danske vestkyst er, hvad der kendetegner de eventyrlige smykker fra AGAVANZA. Men samtidig bærer deres design præg af den sydlandske indflydelse og de stolte håndværkstraditioner som findes i Sydspanien.
Smykkerne håndlaves i et begrænset antal
Charlotte Skov designer og laver selv smykkerne til AGAVANZA i hånden, for som hun siger: "Jeg ville ikke sætte mig ned og lære et håndværk fra bunden, for bagefter at få andre til at masseproducere smykkerne". Derfor laves AGAVANZA-smykkerne kun i et begrænset antal, og nogle af dem er decideret unika.
Charlotte Skov er stolt af, nu at kunne tilbyde sine smykker til et bredere publikum via den nye onlineshop, og ser det udelukkende som en fordel at blande skandinavisk design med de anderledes input hun dagligt får i Andalusien: "Jeg har altid fundet stor inspiration i alt, hvad den danske natur har at byde på. Og jeg har uddannet mig i Córdoba, som er en meget anerkendt by indenfor guldsmedefaget. Så jeg forsøger at drage fordel af de tværkulturelle elementer, og inkluderer dem i mine smykker."
Se mere på www.agavanza.com
Kontakter
Emner
Erhverv