PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skandinaviens-st%C3%B8rste-cykelmesse-bliver-st%C3%B8rre-end-nogensinde-27540

Skandinaviens største cykelmesse bliver større end nogensinde

Pressemeddelelse februar 28, 2024 Bike Show Copenhagen Bikeshow Ritter Leth Canyon Pinarello Pricipia Shimano Cube Scott Pronghorn SRAM Lokomotivværkstedet

Copenhagen Bike Show 2024 - Lørdag og søndag den 2.-3. marts

CPH Bike Show 13 Small

Copenhagen Bike Show 2024 afholdes i den kommende weekend, og årets messe er en begivenhed du ikke vil gå glip af.

Faktisk har udstillingen aldrig været større, og samtlige 10.000 m2 i Lokomotivværkstedets smukke haller er fyldt til bristepunktet.

Årets udgave indeholder en imponerende række af udstillere fra ind- og udland, samt en bred vifte af film og foredrag, som med garanti vil underholde og begejstre.

Mange nye udstillere

Messen i år er kendetegnet ved mange nye udstillere, og derfor kan de mere end 12.000 forventede gæster så frem til at møde bl.a. Specialized, Campagnolo og Colnago, der alle er med for første gang. Det samme er danske Stellar, DK Bike og den danske distributør af Guerciotti.

Andre kendte brands på Copenhagen Bike Show 2024 er Canyon, Pinarello, Principia, Shimano, Cube, Scott, Pronghorn, SRAM og mange, mange flere.

På den officielle udstillerliste kan du få en forsmag på, hvad der venter dig:
https://nordicbikeshows.dk/copenhagen-bike-show/brands/  

Mød Leth & Ritter på scenen i år

Messen i år bringer et eksklusiv foredrag mellem de to venner og legendariske skikkelser inden for cykelsporten: Jørgen Leth, den anerkendte danske instruktør og forfatter, samt Ole Ritter, den ikoniske danske cykelrytter.

Jørgen Leth, der er en mester i at fange sjælen af cykelsporten gennem sine film. Hans dokumentarfilm, herunder den legendariske "A Sunday in Hell" (1976) og "The Impossible Hour" (1974), har indfanget uforglemmelige øjeblikke fra cykelsportens verden. Jørgen vil dele sin indsigt i de historiske og kulturelle aspekter af sporten.

Foredraget inkluderer også en livlig samtale med Ole Ritter. En af dansk cykelsports mest markante figurer. Ole vil dele sine personlige oplevelser, sejre og udfordringer, og give os et indblik i cykelsportens udvikling set fra et rytterperspektiv.

Foredrag afholdes søndag den 3. marts 2024 kl. 13 på Copenhagen Bike Show med Flemming Enevold som ordstyrer.

Forhjulslir Per Bausager og Anders Mielke, Hannah Grant og Danmarks Cykle Union

Messen byder også på optagelse af Forhjulslir podcast med Per Bausager og Anders Mielke som optakt til Strade Bianche, samt foredrag med Hannah Grant og Danmarks Cykle Union og meget mere.

Pump track og kæmpe indendørs testbane - Noget for hele familien

Selvom messen i høj grad appellerer til den seriøse motionist – uanset om det er på racer, MTB eller gravel – så er der spændende nyheder for hele familien.

Man kan f.eks. prøve nogle af de mange nye elcykler på markedet, samt finde familiens næste ladcykel.

Har man lyst til at prøve kræfter med BMX, så er der gratis cykler man kan låne til den store indendørs Pump Track.

Bicycle Film Festival

Copenhagen Bike Show 2024 er en del af Bicycle Film Festival, og messen vil derfor vise udvalgte dokumentarfilm fra cyklingens verden, der med garanti vil underholde, begejstre og inspirere.

Praktisk information

Tid: Lørdag og søndag den 2.-3. marts 2024

Sted: Lokomotivværkstedet, Otto Buses Vej 5, 2450 København SV

Åbningstider: Kl. 10 – 16.
Pris: Fra kr. 75,- + gebyr

Gratis adgang for børn under 14 år, samt alle med veterankort.

Læs mere og køb billet online på: https://nordicbikeshows.dk/copenhagen-bike-show/

Kontakter


Emner


Bike Show Copenhagen Bikeshow Ritter Leth Canyon Pinarello Pricipia Shimano Cube Scott Pronghorn SRAM Lokomotivværkstedet