PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skagen-som-f%C3%B8rende-helseby-2498

Skagen som førende helseby

Pressemeddelelse marts 20, 2006 Livsstil

Nu vil byen også være kendt på wellness og helse.

Udsigt
Skagen er i dag mest kendt for sin fiskerihavn, fiskeindustri samt de mange turistattraktioner, som årligt tiltrækker flere end 1Ŋ million turister til området. Står det til styregruppen bag Skagen Helse, som i de seneste to år målrettet har arbejdet med idéen om at gøre Skagen til en helseby, skal fremtidens bybillede i høj grad også være præget af kurgæster.

Erhvervshuset i Skagen er omdrejningspunkt for Skagens Helse, og erhvervschef Lars Hedegaard har med glæde konstateret, at bestræbelserne på at få Skagen gjort til en helseby, er kommet et væsentligt skridt videre, når en gruppe lokale erhvervsfolk den 28. marts stifter den erhvervsdrivende fond Skagen Helse.

- Med denne fond er vi blevet en juridisk enhed og ikke længere ”bare” en flok glade amatører. Det har betydning, når vi i fremtiden skal søge udviklingsmidler fra f.eks. Vækstforum, udtaler Lars Hedegaard.

Idéen med Skagen Helse går tilbage til 2003, hvor fremtidsforsker Peter Paludan, Institut for Fremtids-forskning, havde følgende budskab til Skagen sats på helse.

- Vi har lige siden arbejdet med dette budskab, og oplevet en utrolig stor opbakning lokalt. Handling frem for snak har været afgørende for succes. Konkret har vi allerede afholdt to patientkonferencer og flere er på vej.
Desuden har over 50 lokale ildsjæle i forskellige arbejdsgrupper udarbejdet et idékatalog for fremtidige projekter, siger Lars Hedegaard.

Erhvervschefen oplyser endvidere, at Skagen faktisk er én af de byer i Danmark, som gør mest for handicap- eller bevægelseshæmmede, når det drejer sig om skiltning med ”god adgang” til bygninger, der er offentligt tilgængelige. Planen er at udvide denne service til også at gælde eksempelvis gågader og P-pladser. Denne mærkningsordning er blot ét af mange eksempler på, hvad begrebet wellness i praksis kan betyde for borgere og kurgæster.

- Skagen er ideelt, når det gælder helse. Havet, lyset, luften og naturen er unik heroppe. Hertil kommer byens kultur, 100 års erfaring med at servicere turister, masser af gode overnatningssteder samt friste råvarer i form af fisk. Det er alle elementer, som vi tror, vil gøre Skagen til Danmarks kurby nummer ét, slutter Lars Hedegaard.

Yderligere informationer fås hos Erhvervschef Lars Hedegaard på telefon 99 79 55 12, mobil 20 21 41 04.

Billedtekst: Skagen som Danmarks førende kurby. Det er ambitionerne bag fonden Skagen Helse.

Kontakter


Emner


Livsstil