PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sk%C3%A6r-8-timer-af-golfbanens-vedligeholdelsestid-2624

Skær 8 timer af golfbanens vedligeholdelsestid

Pressemeddelelse april 10, 2006 Livsstil

Flex Trading A/S er på markedet med en let og effektiv kantskære "Bunker Edger" fra Green Technology. Kantskæreren er udviklet i samarbejde med professionelle Green-keepere fra flere forskellige lande, og resultatet er en maskine, der ikke alene leverer knivskarpe kanter - den skærer også op til 8 timer af den tid, der normalt bruges på at vedligeholde bunkers.

Let, handy og hurtig
"Det specielle ved denne model er, at man kan spare en masse tid på at vedligeholde golfbanerne. Mange greenkeepere har oplevet kantskærere, hvor kniven ikke er lang nok, eller maskinen er for tung, så den glider ned og ødelægger mere end den gavner. Denne model er udviklet med en længere kniv (46 cm.), den har dobbelt sidestillet hjul med plade på, så den ikke skrider. Endelig vejer den kun 12,5 kg, så den er nem og handy at arbejde med," fortæller Produktchef Frank Andersen, Flex Trading.

Holder styr på afklippet
Et kendt problem er, at traditionelle kantklippere sender både græs og sand i store mængder tilbage på plænen, hvilket naturligvis er uacceptabelt på en golfbane. Bunker Edgeren er udstyret med en stor materiale-deflektor, der fungerer som slæbesko og forhindrer, at afklip og sand spredes til alle sider på plænen.

Succes på Agromek
På Agromek samlede Flex Trading mange besøgende, der viste stor interesse for den nye kantskærer. Danmark er for alvor blevet et golfland, og det smitter af på opmærksomheden omkring alt, hvad der er med til at holde den høje standard på banerne. Derudover er kantskæreren selvfølgelig også et suverænt værktøj til vedligeholdelse af andre specielle arealer med høje krav til æstetik og funktionalitet, såsom slyngede haveanlæg, parker, kirkegårde o.l.

Kontakter


Emner


Livsstil